„Hys — hys — Peder! du er saa fæl til at snakke. Fredrikke
er rigtig en flink Kone. Og du skal ikke bryde dig om Morten;
han er lidt underlig, og du ved, du vilde gjøre mig en stor Sorg
ved at flytte.“
„Ja det vidste jeg jo Mor! og derfor har jeg taalt det i det længste; men i Søndags, da du var gaaet ud, spurgte han mig, hvad jeg troede, I kunde faa ileie af mine to Værelser ovenpaa, hvis jeg nogensinde flyttede.“
Madame Kruse blev rød i Ansigtet: „0g det sagde Morten til dig — Peder!“
„Ja tror du, Kapellanen generer sig?“
„Han er jo Præst — ser du —“ mumlede Moderen uvis; og denne Tanke afvæbnede hende hver Gang; hun kunde ikke gjøre mere ved Sagen, og Peder flyttede.
Men saa tog hun sig for at ordne hans nye Leilighed; alle hans gamle Møbler og hvad han ellers behøvede flyttede hun hen til Fru Gottwalds Hus; og det var en Fryd for hende at se, hvor hyggeligt han fik det.
Da Fru Fredrikke næste Gang kom til Svigerforældrene med sin Mand, for at spise Middag, sagde hun med sit lille sure Smil:
„Naa! —— her har jo været Skifte, — hører jeg.“
Det gik i Madame Kruse; men hun svarede roligt:
„Hvad mener du med det? — Fredrikke!“
„Aa det var bare, fordi jeg saa en saadan Mænge Flyttegods, som kjørte herfra i hele forgaars.“
„Kjære! — det var jo Peders Møbler — kan du vide.“
„Naa saaledes; jeg vidste ikke, at Peder skulde have hele Møblementet; vidste du det Morten?“
„Nei men Fredrikke! hvorledes kan du snakke saaledes,“ raabte Madame Kruse og prøvede at le, „det var naturligvis bare de Møbler, han altid har havt oppe i sine to Stuer.“
„Nei — undskyld Mor! det var det ikke.“
„Men jeg forsikrer dig — Fredrikke! —“
„Ja Mor behøver jo ikke at gjøre mig Regnskab; men det mørke Mahogni-Spillebord — det har da staaet i Forstuen, ialtfald saalænge jeg har været i Huset.“
„Ja — det Spillebord! — ja det har du Ret i Fredrikke!“ svarede Madame Kruse meget flau; „der var kanske nogle andre Smaating ogsaa; men det kom at, at han fik tre Værelser og saa blev der lidt tomt og saa —“
„Ja Kjære! — det kommer vist ikke mig ved, hvad Mor giver bort; men saa skal bare ikke Mor paastaa, at Peder kun fik sit
