Der var bitterligt surt, og de, som skulde over Kongens Nytorv, skyndte sig forbi Øhlenschläger, som de havde sat udenfor Theatret barhodet med Flipperne fulde af Sne, der smeltede og randt ham ned i den aabne Halslinning.
Nu kom de lange, ubønhørlige Stød i Damppiben fra Fabrikerne rundt over hele Byen, og paa Havnen løb de smaa Dampskibe og peb for ingenting.
Arbeidet, som overalt laa og ventede, begyndte at sluge de mange smaa mørke Skikkelser, som søvnige og forfrosne kom frem og forsvandt rundt omkring i Byen. Og der blev næsten en stille Vrimlen i Gaderne, nogle løb, andre drog sig afsted — baade de, som skulde ned i Kuldamperne, og de, som skulde op og forgylde Keiseren af Ruslands Ræddiker, og tusinde andre, som skulde sluges af alskens Arbeide.
Og Vogne begyndte at rumle, Udraabere at skrige, Maskinerne løftede sine olieblanke Skuldre og dreiede snurrende Hjul; og lidt efter lidt svingede den tunge, tykke Luft i en dæmpet Knurren fra de tusinde Menneskers samlede Arbeide; Dagen var begyndt; det glade Kjøbenhavn var vaagnet.
Politibetjent Frode Hansen frøs lige ind til sin inderste Coefficient; det havde været en ualmindeligt sur Vagt, og han gik utaalmodigt op og ned i Aabenraa og ventede paa Mam Hansen. Hun pleiede at komme paa denne Tid eller endog tidligere, og idag var han fast bestemt paa at drive det til en halv Bayer eller en Kop varm Kaffe.
Men Mam Hansen kom ikke; og han begyndte at tænke over, om det dog ikke var hans Pligt at melde hende; hun drev det altfor vidt; det kunde slet ikke gaa an længer dette Spilfægteri med disse Kaalblade og denne Kulhandel.
Ogsaa Thyra og Valdemar havde flere Gange kiget ud i det lille Kjøkken, om ikke Moderen var kommen og havde sat Kadden over. Men der var sort under Kjedelen og saa mørkt i Luften og koldt i Stuen, at de hoppede iseng igjen, krøb under i Halmen og morede sig med at sparke hinanden i Maven.
— Da de aabnede de store Porte til Grosserer Hansens Kullager paa Kristianshavn, sad Trofast der og skelede skamfuld til Siden; det var ogsaa et modbydeligt Arbeide, de havde sat ham til.
Henne i en Krog fandt de mellem to tomme Kurve en Byldt af Filler, som det stønnede svagt ud af; paa Sneen var der et Par Draaber Blod, og tæt ved laa urørt et Stykke Wienerbrød med Sukker paa.
