„Sagde hun virkeligt det?“ udbrød Worse rørt; „ellers var det
galt saaledes som du sagde det. Det er underligt med dig —
Thomas! at du aldrig lærer at snakke tysk.“
„Aa ved du hvad, jeg klarer mig nok; for jeg mærker det strax paa dem, naar de vil snyde mig. Saa kommer de saa blide og smiskendes med sit: „guten Abis“! men naar de siger: „das gloobis“, da skal du tage dig iagt, for da er de paa det falskeste.“
„Ja lad dem prøve sig med mig! nei Far! — jeg kan klare dem — jeg!“ raabte Worse overlegen, „Gamle Bencke i Danzig fik sande det — han. For først snød de mig paa Silden, som de altid gjør.“
„Altid!“ bekræftede Randulf.
„Og dernæst paa Rugen —“
„Snak aldrig om det!“
„Men saa havde de tilslut sat noget nyt Dævelskab i Connossementerne.“
„Hvad var det?“
„Det ved jeg Pokkeren! men jeg saa, det var noget nyt, som ikke pleiede at staa, og saa vilde jeg ikke skrive under.“
„Nei — naturligvis.“
„Og Kontoristen, som var etslags Dansker, han stod færdig med Pennen og vilde lokke mig, for det havde ingenting at betyde, det var netop til Skibets Fordel og sligt noget, som en kunde vide, var Løgn. Ja — saa var det ikke mer end det, at jeg bandte paa, at Connossementer vilde jeg have, som jeg var vant til, og før skrev jeg ikke under, om saa baade Rugen og Briggen skulde ligge, til de raadnede, paa Danzigs Rhed!“
„Naturligvis!“ — bekræftede Randulf.
„Men bedst som vi stod og dividerede om dette, kommer Gamle Bencke selv ud i Kontoret, og saa forklarer Danskeren ham, hvad det var. Og saa bliver den Gamle fygendes sint — kan du vide, og tar paa at skjælde og bande paa tysk det bedste, han kunde. Men saa blev jeg ogsaa sint; — og saa vendte jeg mig og sagde til ham paa tysk — forstaar du: — netop saaledes sagde jeg til ham: „Bin Bencke bös, bin Worse og bös!“ — og der han forstod, jeg kunde tysk, vaagte han ikke at mukke et Ord; han bare snudde sig paa Gulvet og pakte af Kontoret. Men den, som fik andre Connossementer, det var jeg!“
„Dengang var du god igjen — Jacob!“ raabte Randulf; det var længe siden, han havde hørt den Historie.
De drak en Skaal for gamle Dage og faldt i Tanker hver paa sin Kant, De vare begge røde i Hovedet, og Worse saa frisk og stærk
