Side:Kielland - Samlede Værker 1.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
86
GARMAN & WORSE

„Farvel!“ svarede han, og begge drog sig et Par Skridt afsted.

„Du Per! — hvor skal du hen, naar du har været oppe med Hummeren?“

„Ingen Plads,“ svarede Per.

Han var dog altfor dum; — og alligevel vendte hun sig endnu engang og raabte:

„Jeg gaar nordover i Marehalmen, her er saa vakkert Veir —“ derpaa løb hun.

„Aa ja!“ svarede Per og for som en Kat opover Skrænten.

Mens han løb, kastede han al Taren fra sig, for at have Hummeren fri; og da han fik op Kjøkkendøren, slængte han Uhyret paa Bænken og raabte „Værsaagod!“ idet han forsvandt.

Pigen havde kjendt ham paa Maalet og løb efter, for at bestille fersk Fisk til Fredag. Men han var alt udfor Bakken; hun stirrede halvræd efter ham og mumlede: „Jeg mener, Degeren tog han Per!“

Den gulhvide Sand strakte sig nordover med sine grønne Tuster af Marehalm, saalangt Øiet kunde naa. Kystlinien bøiede sig i Næs og Bugter, hist og her en Klynge Baade; Maager og Ringgjæs havde travelt i Stranden, medens Brændingen rullede med smaa krumme Bølger, der tindrede i det klare Solskin.

Per tog hende snart igjen; thi Madeleine gik langsomt idag. Hun havde plukket et Par unge Ax af Marehalmen og prøvede at fæste dem i Hattebaandet, mens hun gik.

Uvenskabet fra igaar hvilede tungt paa dem begge; det var egentlig den første Begivenhed, som indtraf i Forholdet mellem dem; og de følte kanske — hver paa sin Maade — at de stod ved et Afsnit. Derfor gjorde de begge saa stor en Bue som muligt udenom det, som egentlig beskjæftigede deres Tanker. Og Samtalen gik i korte, ligegyldige Sætninger afbrudt og stakaandet. Tilslut maatte hun prøve at bringe ham nærmere til Sagen og spurgte ham, om han fik mange Hummer inat?

„Syvogtyve —“ svarede Per.

Det var hverken mange eller faa, saa derom var ikke mere at sige.

„Du roede fort igaar —“ sagde hun og bøiede sig; thi hun følte, at nu nærmede de sig.

„Det var — det var, — fordi jeg var alene i Baaden —“ kom det stammende; han forstod strax, at det var dumt sagt; men han kunde ikke hjælpe det.

„Kanske du liger bedst at være alene i Baaden?“ spurgte hun raskt og saa paa ham.