FOGDEN. Jeg formoder, Herrerne kjender hinanden —?
REYNHOLDT. Tak — jeg tror jeg har den Ære. (Der bukkes.) Her bringer jeg Dem — Hr. Foged —
FOGDEN (trækker ham mod Baggrunden). Mange Tak — mange Tak —
ROSS (til Tamp). Et stort Misgreb af Gregersen.
TAMP. Det er Fanden partere mig for galt.
ROSS (ryster paa Hovedet). Det er disse vulgære Tendenser!
ROSS (halvhøit). Kaptein! — du ser, fra hvad Kant Vinden blæser? — det er bedst, vi stemmer i og viser os rigtig venlige mod denne Haandværkssvend. Siden naar vi kommer til —
TAMP. — Brøndtosken? —
ROSS. Nei Far! — til det vigtigste — du ved?
TAMP. Aa ja! — ved den anden Toddy.
Ross. Just! — da skal vi nok chikanere ham saapas, at han maa gaa. Men fra først af rigtig smørbilde.
TAMP. Hihihi! — fortræffeligt!
ROSS (sagte til Fogden). Hvordan kunde du finde paa at invitere det Menneske?
FOGDEN /yderst forlegen). Jo du — jeg skal sige dig — han har en Tilsætning —
TAMP (venligt til Reynholdt). Jeg sagde just imorgen til min Kone: hvor jeg dog er glad over, at vi har faaet en saa dygtig Uhrmager i Byen.
ROSS. Ja De har jo reist meget omkring — Hr. Reynholdt! — og studeret Deres hm! — Kunst — kan man gjerne sige — i de største Stæder.
REYNHOLDT. Jeg arbeidede et Par Aar i Genf og siden i Paris.
ROSS. Det er et glædeligt Tidens Tegn blandt de mange sørgelige, at selv de lavere — hm! at ogsaa Haandværksstanden føler Trang til Dannelse.
FOGDEN (ivrig). Ja — det har du Ret i — Sorenskriver! derved bliver ogsaa Arbeidet bedst. Som nu for Exempel Møbler —
MARGRETE (afbryder). Og hvad mere er, derved fjernes ogsaa mange af de Fordomme, som fra gammel Tid skiller Stand fra Stand.
TAMP. Netop, hvad jeg vilde sige.
FOGDEN. Men har vi ikke altid lært, at der er en Rangsforskjel mellem Haandens og Hovedets Arbeide?
ROSS (afsides). Jo — det skulde jeg Død og Pine mene.
