at jeg var Foged med 32 Aar? — og jeg skulde være uduelig! Hør min Pige! — jeg synes, du tillage dig —
MARGRETE. Saa — saa Far! bliv nu ikke heftig. Jeg taler jo bare, for at finde ud af vor fælles Ulykke. Men se dig nu om! — hvor synes du, at du arbeider bedst — enten der? (mod Kontoret) — eller der? (mod Værkstedet.)
FOGDEN. Det var da et høist besyndeligt Spørgsmaal!
MARGRETE. Har du en lykkelig Stund derinde mellem Papirerne? fløiter du nogensinde: „For Norge Kjæmpers“, naar du sidder med Pennen i Haanden?
FOGDEN. Fløite i Kontoret!
MARGRETE. Men du kvidrer som en Lærke, naar Spaanerne flyver dig om Ørene; og naar du hamrer og sveder og kliner og limer — da er du lykkelig!
FOGDEN. Barn — Brn! hvad er dette for Galskaber! Hvor har du disse Tanker fra? Jeg skulde næsten tro, jeg havde snakket isøvne, og du havde lyttet ved Døren. For jeg skal sige dig — (ser sig om) — det er sandt: da er jeg lykkelig! Naar jeg rigtig kan faa arbeide løs; naar jeg indbilder mig selv, at jeg maa være færdig til Søndag, da har jeg Kræfter som sex Fogder, — jeg glemmer baade Kontoret og Sivertsen og Majestæten og Fogden, og min Sorg er bare, at det altsammen er saa unyttigt.
MARGRETE. Tænk om dig Arbeide kunde komme os tilnytte.
FOGDEN (modfaldent). Nu kan det aldrig blive til noget; ikke engang en Hylde og en Etagère! — ikke engang Motion i mine Fristunder!
MARGRETE. Jeg mente, om du kunde komme til at arbeide for Alvor, faa travelt!
FOGDEN. Aa! — det som havde travelt! naar jeg maatte staa tidligt op, for at blive færdig — ikke forat ingen skulde høre mig arbeide, — da skulde jeg vel tage i! Men her er jo ingenting at gjøre; du siger selv, at Huset er et Møbelmagazin, og saa maa jeg nøies med Reparationer — og her er saa faa Reparationer. (hemmelighedsfuldt) Hør du! — mangengang, naar jeg gaar gjennem Værelserne i Mørke, løber jeg mod Møblerne — saadan med lidt Fart — forstaar du; men det nytter ikke, — de er saa forbandet solide!
MARGRETE. For dem vil du være ansvarlig?
FOGDEN. Ja — Død og — Omforladelse!
MARGRETE. Den, som kjøbte dine Møbler, blev ikke narret.
FOGDEN. Nei — retskaffent gjort — det er de!
MARGRETE. Nuvel — saa lad os sælge dem.
