var smukt af ham. Han var dog den, der viste hende mest Venlighed; thi hendes Fader havde ikke Tanke for andet end den Syge. —
En af de følgende Dage, da Konsulen havde ligget en lang Stund stille, sagde han til Rachel: „Lad Gabriel komme ind til mig.“
„Faderen rakte ham den høire Haand, som han nu kunde bevæge lidt lettere: „Tak — min Dreng! — du har sparet os for et stort Tab, og vist dig som en Mand. Dersom det er saaledes, som jeg hører af Rachel, at du fremdeles ønsker at opgive dine Studier —“
„Hvis du ikke forlanger det — Far! —“ stammede Gutten.
„Du skal faa reise til Handelsakademiet i Dresden og indtræde i Firmaet, naar du er færdig.“
„Far — Far! —“ raabte Gabriel og bøiede sig over hans Haand.
„Se saa — se saa — min Dreng! — lad mig se, du lærer at arbeide, saa der kan blive noget af dig. Og saa maa du gjøre mig den Tjeneste at finde paa et andet Navn — Skibet skal skifte Navn —“ sagde Konsulen sagte.
Den store Ære overvældede Gabriel; men med en pludselig Idé raabte han „Phønix!“
Konsulen smilede svagt ved den høire Mundvig: „Nuvel! — lad det hedde Phønix. Vil du besørge Navnebrætterne.“
Da Gabriel kom ud, traf han Jomfru Cordsen. Han kastede sig om Halsen paa hende, klemte og kyssede hende, medens han gjentog: „Phønix! — Dresden! — Firma!“
„Hvalp!“ skjændte Jomfru Cordsen og sprællede imod, skrige gik ikke an; men „Hvalpen“ var hende for stærk, og den gamle Dame overlod sig til sin Skjæbne.
Endelig løb han videre og Jomfru Cordsen rettede paa sin Kappestrimmel, idet hun sagde ved sig selv: „Det ligger dem i Blodet allesammen.“
Men da Gabriel løb over Gaarden og gav den tykke Kjøkkenpige Bertha et venskabeligt Slag paa Enden, slog den gamle Dame Hænderne sammen og raabte: „Ih — men Jøsses — Bitterdød! han bliver den værste af dem alle!“
— Konsulen havde flere lange Samtaler med sin ældste Søn, og Morten satte et værdigt Ansigt op, naar han viste sig for „Folkene“. Det var med en underlig Følelse, han sad i den gamle Armstol i Kontoret paa Sandsgaard.
Fanny saa lidet til ham og savnede ham endnu mindre. Forholdet til Delphin havde faaet en Magt over hende, som hun aldrig
