Den sidste var høi og sværlemmet; han syntes at have arvet noget af Moderens „Kors“; men han bar det endnu opreist og uden at synes besværet.
Morten Garman havde et vakkert Ansigt; men det var lidt blødt, og Øinene begyndte at blive en Smule forkogte.
Georg Delphin havde været et halvt Aars Tid i Byen som Amtmandens Fuldmægtig; og da Fru Fanny Garman var Datter af Amtmand Hiorth, kom Delphin strax ind i den Garmanske Kreds og var en hyppig Gjæst paa Sandsgaard.
Derfor havde ogsaa Morten hentet ham oppe paa Svigerfaderens Kontor, da den store Vogn kom efter „Undsætning“; Jacob Worse havde de derimod truffet, da de allerede sad i Vognen, og det var egentlig Fru Fanny, der raabte paa ham.
Jacob Worse hørte just ikke til Mortens bedste Venner, skjønt de havde været meget sammen opigjennnem Ungdommen. Derimod var Konsul Garman yderst forekommende mod Worse, og der var endogsaa dem, der mente, at Unge-Konsulen gjerne vilde have Worsenavnet ind igjen i Firmaet — for Exempel ved et Ægteskab.
Men alle som havde Anledning til nærmere Iagttagelse, forsikrede, at deraf blev der aldrig noget. Frøken Rachel kunde ikke lide Jacob Worse og for Fru Garman var han en Vederstyggelighed, efter at Pastor Martens havde betroet hende, at han var Fritænker.
Konsulen førte Fru Aalbom tilbords, da hun var den ældste Dame; Georg Delphin var saa heldig at snappe Fru Fanny; men Rachel vendte sig mod Legationssekretæren og sagde:
„Undskyld Onkel! — men idag faar du vist overlade mig til vor nye Gjæst. Hr. Kandidat Johnsen — vil De føre mig tilbords?“
Han bød hende Armen — stivt, men ikke klodset og fulgte ind i Spisesalen.
„Hvad Fanden gaar der af Rachel?“ — hviskede Morten til Worse, — „hun som ellers aldrig kan taale Mors Theologer.“
Jacob Worse svarede ikke, men tog med et høitideligt Buk sin „faste Borddame“ Jomfru Cordsen. Men Gabriel aabnede i al Stilhed baade Vestespænden og Buxespænden, han vidste, hvad der skulde komme.
Det var heller ikke vanskeligt at beregne for den, der kjendte Husets Skik. Først var det Kjødsuppe med Gulerødder og Kjødboller, derpaa Skinke og smaa Svinekarbonader med Surkaal; saa kom en hel Lammesteg og en hel Kalvesteg — med Portulakstilker og Rødbeder, og tilslut var der Krumkager med Vannillekrem.
I Førstningen førtes Samtalen ved den øvre Ende af Bordet mest
