I 1474 gjorde Kong Kristian en Pilegrimsreise til Rom. Pave
Pius II var død i 1464, og hans nærmeste Efterfølger, Paulus II, i
1471. Paa denne Tid var Sixtus IV Pave. Han modtog Kongen
med mange Æresbevisninger. Blandt flere Indrømmelser, der gjordes
ham, var ogsaa den, at det tillodes ham at oprette et Universitet
i Danmark[1]. Den Tilladelse, der meddeltes Kong Kristian, var ikke
indskrænket som den, der i 1418 var tildeelt Kong Erik af Pommern,
men ei var bleven benyttet[2]. Denne Gang gik den derimod ud paa
Oprettelsen af et fuldstændigt Universitet. Tilladelsen blev ogsaa nu
benyttet, forsaavidt at Kristian i 1478 den 4de October bestemte
Kjøbenhavn til Universitetets Sæde og gjorde Foranstaltninger til Læreres
Ansættelse[3]. Pengemidlerne vare imidlertid tarvelige, og derfor
kom Stiftelsen ikke i nogen Flor før efter Reformationen, da meget
inddraget geistligt Gods stilledes til Universitetets Raadighed.
Dette danske Universitet skulde naturligvis lette de høiere Studier, og
vel især det høiere theologiske Studium, for de nordiske Rigers Sønner,
saaledes at disse for at erhverve en høiere videnskabelig Dannelse
ikke skulde behøve at ty til Udlandet. Hensigten opnaaedes imidlertid
ikke for det første. Universitetet i Rostok havde, som forhen
omtalt[4], siden dets Oprettelse i 1419 været det Sted, hvor de norske
danske og svenske Lærde fortrinsvis fuldente sin Skoledannelse. Og
dette Forhold vedblev endnu en rum Tid.
Kristian synes undertiden i sin Fraværelse fra Norge at have overdraget visse Personer af Raadet en temmelig udstrakt Regjeringsmyndighed. Saaledes finder man i 1476 Biskoppen af Bergen, Hans Teiste, Thorstein Thorkelssøn, Provst til Apostelkirken sammesteds og kongelig Kapelmagister, Hr. Jon Smør, Ridder, Høvedsmand paa Bergens Kongsgaard og Norges Fehirder, samt Paal, Abbed af Munklif (dengang Cistercienser-Kloster), fra Bergen at tilskrive Englands Konge og sammes Raad et Klagebrev i Anledning af Voldsomheder, som Engelsmænd havde øvet paa Island mod en hanseatisk Kjøbmand fra Bergen, der med kongelig Tilladelse havde handlet paa hin Ø[5]. Ligeledes har man af 7de Marts samme Aar et Slags almindeligt Anbefalingsbrev for en anden hanseatisk Kjøbmand, der handlede paa Island, imod Engelsmændene, udstedt af Biskop Hans og Provst Thorstein, ogsaa i Bergen[6]. Man seer, at Biskop Hans maa have
- ↑ Pavens Bulle herom til Erkebiskoppen af Lund blev dog først formelig udstedt den 19de Juni 1475. Kristians Ophold i Rom varede fra 7de til 29de April 1474. Werlauff: Kjøbenhavns Universitet indtil Reformationen 3.
- ↑ S. o. f. II. 525.
- ↑ Pontop. II. 672; Werlauff: Kjøb. Univ. 5.
- ↑ S. o. f. II. 525.
- ↑ Thorkel. Anal. 146–149. Den engelske Konges Navn bør være Edvard IV istedet for Henrik VI.
- ↑ N. Dipl. III. 665; Thorkel. Anal. 142–146.