Forhandlinger dreiede baade Venner og Fiender efter sit Tykke, – hvorledes han udviste en glimrende Aandssmidighed, men ogsaa en samvittighedsløs Underfundighed, hvilket tilsammen stempler ham som en af Tidens verdigste Repræsentanter for den sig udviklende nyere Statskløgt. Man kan ikke betvivle, at han nu, efter at have med sit skarpe Blik til Bunds gjennemtrængt alle Nordens Statsforhold, nærede de mest høitstræbende Planer. Den korte Tid af Fred mellem Nordens Riger og Fyrster, hvilken indtraadte efter det sidstnævnte Forlig til Helsingborg, benyttede han til at befæste sin Indflydelse paa alle Sider. Over sin yngre Broder, Hertug Valdemar, synes han at have øvet en uindskrænket Magt; hans Villie var Valdemars, – de vare som een Sjæl; og det lykkedes dem nu meer end nogensinde før at fordunkle deres Broder Kong Birger. Hos den danske Konge søgte Hertug Erik at indsmigre sig paa alle Maader, og det med Held. Det var ham især – som det lader – om at gjøre at have en Støtte i Baghaand hos den danske Konge for det Tilfælde, at Kong Haakon i Norge skulde dø, førend han selv fik en Arving med dennes Datter. Thi Haakons Bestemmelse om Formynderstyrelsen i Norge maatte være ham bekjendt, og han indsaa, at hvis den strengt blev hevdet, vilde der blive ham, som Ingebjørgs Egtefælle alene, kun levnet liden Regjeringsmyndighed i Norge. Hensyn hertil maa antages at have ledet ham til en Overeenskomst med den danske Konge til Kolding af 19de Juli 1314, ved hvilken denne sidste lovede at hjælpe ham til Norges Rige efter Kong Haakons Død, imod at han siden til Gjengjæld skulde tjene den danske Konge imod hvemsomhelst med hele det norske Rige og dets Indbyggere[1]. Denne Overeenskomst maa naturligviis være sluttet Kong Haakon ganske uafvidende og være holdet i dyb Hemmelighed for ham. Men saagodt som umiddelbart efter dens Afsluttelse, drog Hertug Erik til Norge, hvor man finder ham i Oslo den 11te August[2], og hvor han med sin Hustru opholdt sig Vinteren over 1314–1315[3], ganske vist for at betage Kong Haakon al Mistanke, og fæste sig i hans Yndest. Siden skal han i 1316 have fornyet hiin Overeenskomst med Kong Erik af Danmark[4]. Det er saaledes klart, at Hertug Erik bedrog Kong Haakon paa hans Bag, medens han smigrede ham i hans aabne Øine, og at han i al Hemmelighed forberedte sig paa at omstyrte Haakons Rigsformynderskabslov, saasnart Kongen var død, for derpaa selv – ved fremmed Hjælp om udfordre-
