Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 1.djvu/158

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
144
Første Tidsrum.

sine Grændser, om end denne ikke havde noget fast Sæde. Den ældste Biskopsfortegnelse begynder nemlig Rekken af Biskopper „i Throndhjem“ med dem, som vi have omtalt som virkende under Olaf den Hellige og nærmest efter hans Tid: Sigurd, Grimkel, Jon, Rodulf; derpaa nævne de: Ragnar, Ketil, Asgaut (maaskee den samme Asgaut, der virkede i Viken), Sigurd, Sigurd Munk, hvilken sidste udentvivl var engelsk og Munk i Glastonbury i England, før han blev Biskop i Norge. Efter ham, der maa have levet endnu i Olaf Kyrres tidligere Regjeringsaar, nævnes som „den første i NidarosAdalbert eller Adalbrikt[1]. Denne, hvis Levetid aabenbare falder sammen med Olaf Kyrres, har altsaa først taget fast Sæde i Nidaros ved den af Olaf byggede Christkirke.

Gulathingslagens ældste Biskopssæde var Selia (Selø) i Nordfjord, et Sted anseet ved St. Sunnivas Helgenlevninger, som bevaredes i den derværende Kirke[2]. Det heder nemlig om den føromtalte Biskop Bernhard (Biarnvarðr hinn saxlendski), som under Harald Haardraades Styrelsestid havde opholdt sig paa Island, at han efter Olaf Kyrres Regseringstiltrædelse vendte tilbage til Norge, og blev af Kongen beskikket til Biskop i Selia. Dog har det vist allerede af Olaf været paatænkt med Tiden at flytte Biskopssædet til den nye Kjøbstad Bergen; derhen tyder Grundlæggelsen ved Olaf af den store Christkirke der i Staden, om hvilken ovenfor er talt. Om Bernhard selv heder det, at han flyttede til Bergen og døde der[3]. Det er høist sandsynligt, at om end maaskee Selia en Tid lang, muligen saa længe Kathedralkirken i Bergen endnu ikke var fuldendt, er vedbleven at ansees for det egentlige Biskopssæde – hvortil en af de gamle Biskopsrekker hentyder[4], – saa have dog Biskopperne baade Bernhard og hans Efterfølgere almindelig holdt til i Bergen. I Biskopsfortegnelserne er forresten Bernhard den første for Bergens Biskopsdømme. I denne Deel af Landet, i Gulathingslagen, synes saaledes ingen fast Biskop tidligere at have været beskikket.

Hvad endelig Viken og Oplandene angaar, da er det høist sandsynligt, at Biskopssædet der ligefra sin Oprindelse har været Oslo. Man maa nemlig tro, at det strax er blevet sat i Forbindelse med den vikske St. Halvards Helligdom, og hans Levninger vides ikke at have været bevarede andensteds end i den af Harald Haardraade stiftede Kjøbstad Oslo. Som første Biskop der nævnes i Biskopsfortegnelserne Asgaut, der ovenfor er omtalt, en Søstersøn af Biskop Grimkel, og indviet i Rom til Erkebiskop Adalberts store Misnøie. Mag. Adam omtaler Asgaut som endnu levende og virkende, da han skrev, omkring

  1. Norsk Tidsskr. V. 41, 42.
  2. Jfr. S. 42.
  3. Hungrv. c. 3.
  4. Norsk Tidsskr. V. 42.