blevet et nationalt Stoltheds Spørgsmaal vilde Ingen kunne votere anderledes.
Jeg mente fremdeles at om Alt stilledes i Bero, vilde jeg kunne gjøre det: vore Folk bruge altid omtanke, og Sagen har ikke den store praktiske Betydning.
Gripenstedt sagde dertil, at om han var Nordmand maatte han votere som antydet, og
Jeg stillede ham Spørgsmaal om han virkelig ved Voteringen paa Rigsdag vilde lade sig lede af Frygt for ikke at ansees for god Svenske. Slige Hensyn tager jeg ikke.
Svenskerne streifede nu i denne Del af Diskussionen ind paa Realiteten. Navnlig kom
Wallensteen med lange og brede Forklaringer om det længe følte Krav paa Revision, med Snak om at der ikke er Greie paa hvad der skal i kombineret Statsraad.
Kongen sagde at han kjendte begge Lande, han vidste hvad der er muligt og ikke muligt, at De Geers Opsats indeholdt meget som der ikke kan være Snak om. Dette vilde ogsaa
De Geer indrømme, exempelvis sagde han nok at kunne vide at Nordmændene ikke ville gaae ind paa fælleds Representation, som Svenskerne ikke kunde medgive uden efter Folketal. Han troede dog at det er nyttigt at fremkomme med sine Ønsker og sine Meninger om det Rigtige.
Gripenstedt fremkastede at det var vel ikke vanskeligt at vise hvorledes Fælleds-Representation var fornøden til mange Spørgsmaales Løsning.
Vi derimod mente at man alene havde at slutte fra Fortid ikke at bevæge sig i Billeder af Fremtids-Muligheden at det var gaaet godt i 50 Aar, og iblandt Andet mente
Jeg at slig Nødvendighed ved Loves Affattelse kunde være for tydske Professorer, men ikke for praktiske Folk. Og da
Gripenstedt havde omnævnt Fælleds-Udgifterne, fremholdt
Vi Spørgsmaal om Nogen kunde sige at disses Udredsel havde mødt Vanskeligheder, hvortil
Manderström tog Ordet med Forklaring om at dette ingenlunde havde været Tilfældet.
Jeg spurgte da om man virkelig ikke kunde skjønne at jo mere af deslige Ønsker og Meninger desmere Uvillie, desmere Umulighed for at faae Kommitte fra Norsk Side.
De Geer mente Nei, Nordmændene fik jo skjære bort og søge stillet Programmet som de ville have det.
Jeg fremholdt da gjentagende, hvorledes Foreningen er bygget paa Overenskomst, og at naar ny Overenskomst ikke kan opnaaes saa er Forandring umulig.
