han kunde reise sin tankebygning, merker man hvorledes hans tanke med seig og aldrig svigtende konsekvens altid bøier det stof den arbeider med, paa den samme maate, i den samme retning, henimot de resultater han engang skulde komme til at naa. Han tar ingen hensyn utenfor dem som ligger i hans egen tankes vilje. Derfor blir hans artikler slet journalistik, men til gjengjæld er de blit værdifulde kilder til studiet av hans aandelige utvikling. Tar man til sammenligning en artikel av Engels i «New Moral World» 1843[1] som i tid ligger Marx’s produktion i «Rheinische Zeitung» nærmest, vil man finde at trods tyngde og uklarhet hos Marx, trods talent og klarhet hos Engels — de to forholder sig til hinanden som den eiendommelige til den almindelige. Artikelen som bærer overskriften «Der Fortschritt der Sozialreform auf dem Kontinent»[2], er skrevet for at gjøre de engelske socialister bekjendt med de socialistiske systemer paa fastlandet, da det er Engels’s erfaring at de lever i en sørgelig uvidenhet om disse. Da baade England, Frankrike og Tyskland, rigtignok ad forskjellige veie, er kommet til socialismen, vil det være av betydning at de tre landes socialister lærer at forstaa hinanden og kjende hinanden.
Det at de tre land samtidig er kommet til det samme resultat, viser at kommunismen ikke er en følge av engelske eller specielt nationale forhold, men den nødvendige konsekvens av de kjendsgjerninger som gir sig av den moderne civilisation. Det er derfor ønskelig at de lærer at forstaa hinanden, for visse avvigelser maa der være mellem dem, da den kommunistiske lære i de tre land jo har forskjellig oprindelse. Hos englænderne har den utviklet sig praktisk av elendighetens, demoralisationens og pauperismens rivende
vekst i deres eget land. Franskmændene er kommet dit
