56 her det sjunges til dem begge, saa om Fjeld og Fjord og Strand hilser nu det hele Land: „Hil Dig Oscar! hil vor Konning! Hil Dig, Norges fagre Dronning!" TIL HDS. M. ENKEDRONNING JOSEPHINR (Ved Femtiaarsjubilaeet 1874.) Hil! — som bin lystsendte Aften i Vaaren, dengang med Oscar Du togede ind, seirende skj0n og af Jubelen baaren og som et Evenly rdigt for vort Sind! ... De, som da hilste, mens GlsBdesbaal lued, det var et Folk af sin Livskamp end blegt, og i din Ungdom sin Fremtid det skued, knytted sit Haab for dens Vaekst til din Slaegt. Nu, — efter mangelund vekslende Dage, — strommer de glad under Faneme frem, hilser sin Dronning i femti Aars Sage, takker den Moder, de havde i dem, V(^d, at bun frydcr sig i, at det vaarer, — Faner som Blomster i Engene staa; — rask som et Skib med solblinkende Aarer stevner vort Land imod Fremtidens blaa.
FURUEN.
I Sommer blandt Hauger og Bakker
en herlig Furu jeg saa;
