39
En dag kom der ind hos præsten en ung, vakker hardangergut, og Johan begyndte straks med den største iver at demonstrere og forklare hans ansigt for Maren. «Han er musikalsk, se øienbrynene ! » Hardanger- gutten blev ganske forknyt, og præsten sagde alvorlig til Johan og Maren, at de skulde gaa hen til vinduet. Men da Johan ogsaa her fortsatte sit fysiognomiske fore- drag, maatte baade Johan og Maren ud.
Ogsaa i digterens senere liv kunde fysiognomikeren uventet dukke op. Der for- tælles om ham, at han som ungt menneske her i Kristiania kunde overraske ved at gaa bort til aldeles fremmede mennesker og sige: «Hvad er det for et fjæs?» Og er det ikke fysiognomikeren, som ser ansigter, naar han i 1835 skriver til en dansk ven: «Her er nu mine Fiender, Mennesker med Torskehoveder og med Oxehoveder og med Hundehoveder, Mennesker med Pigger og med Kløer og med Haitænder. Bare jeg gaar stille paa Gaden, komme de under- tiden snøftende og gryntende og pibende, ligesom om de vilde give til Kende, at de gerne skulde æde mig, hvis det ikke var en Gadeuorden og stridende mod Politilovene; thi alle disse Skabninger ere, paa nogle faa
�� �
