19
som ogsaa havde været en ud merket lærer. Det fag, han interesserede sig mest for, var mathematik; her var han fuldt viden- skabelig uddannet og havde studeret faget i udlandet. Men da Johan kom ind paa skolen, var rektor alt over otti aar. «Jeg seer ham endnu lyslevende for mig,» siger Jensen, «i Knæbuxerne og de hvide, svik- lede Strømper, i den bredskjødede, staal- blaa Kjole og med den stive Pidskeparyk over det rynkede Ansigt, hvis lange, puk- lede Næse og hængendé Underdeel gav ham et saa besynderligt slapt og eenfoldigt Ud- seende.» Han maa have staaet for gutterne som en skikkelse fra fortiden. Johan for- talte, at rektor en dag paa skolen, da alle talte om Oehlenschlager, sagde: «Nu tier I stille med denne fordømte Oehlenbræger.» Johans karakterbog gjennem hele skolen er gjemt, og af den faar vi et godt indblik i hans skoleliv. Rektor var hans lærer i latin og mathematik. Karakterbogen aabnes med følgende bemerkning af rektor for de to første maaneder: «Stille og sædelig. I det Arithmetiske er han saa svag, at han ikke kan følge med de Andre, men behøver privat Undervisning. I det Latinske gaaer det bedre.»
�� �
