som nu skulde fremstilles «i sin simple dragt», havde hos ham et rigt personligt indhold. Man synes at føle, hvorledes en eiendommelig personlighed kunde føre indi- viduelt liv ind i de store almenmenneskelige drag, som blir tilbage, naar religionen frem- stilles i sin renhed, lutret fra det «blend- værk, hvormed menneskelig særsind» havde tilsløret den. Han er begeistret, naar han taler om arbeidet for andres lykke ; det er en glæde «overvættes stor», som følger det. Af de ord: «I dit Ansigtes Sved skal du æde dit Brød», maa ikke udledes nogen forbandelse ; de er en velsignelse. «Arbeide skulle Mennesket og dertil dueliggiordes han tidlig, dertil disse kunstige Sammenføi- ninger i hans veldannede Legeme, disse Muskler og Seener, disse beundringsværdige Beenrader, dette System af Nærver, hvor- igiennem endogsaa Siælen frembringer sine Forretninger.»
I de senere aar har hans religiøse standpunkt sikkerlig mere nærmet sig det orthodokse. «Nogle Ord, ved Jens Aamund- sen Fenstads Henrettelse», som han lod trykke i 1825, synes at tyde herpaa.
En stor skare samledes om Welhavens prækestol; der var liv og hjertelighed over
�� �
