fast Embedsmand paa et Stæd, hvor mine gamle fattige Forældre og øvrige Familie opholder sig». Han fik dette embede, hvortil tillige var lagt to landdistrikter, nemlig Aarstad sogn og Askøen. Paa det sidste sted skulde præsten præke hveranden søn- dag i Strudshavns kirke. Hospitalspræst var Welhaven lige indtil et halvt aar før sin død, da han blev udnævnt til residerende kapellan ved Domkirken. Han døde i marts 1828 og kom ikke engang til at tiltræde det nye embede.
Præsten Welhaven var en vidt omkring kjendt og af holdt mand. Det er et enstem- migt vidnesbyrd om ham, at han med hen- syn til følelsesliv var rigt udstyret af natu- ren; hans begavelse var fremfor alt det store hjertelag. I sit opofrende arbeide for de spedalske paa St. Jørgens hospital lagde han hele sin sjæl, og de ulykkelige havde i ham en ven, som kunde give trøst. Paa vort universitetsbibliothek er nogle prækener af ham fra aarhundredets begyndelse. De er holdt i rationalistisk aand ; man merker, hvorledes det menneskekjærlige arbeide, at gjøre oplysningen større og nøden mindre, hos ham virkelig er en religion, gjennem- strømmet af dybe følelser. Den religion,
�� �
