Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/54

Og halvkogt der, og uden Bröd fortæres.
O Jordbrugsmand! hvad er din Lykke stor!
 Held dig! som kan med enge Öxne Plöye
Nedarvet Odelsjord, held dig! som kan
Det Bröd, der krydres af din lette Möye,
I Stilhed æde; lykkelige Mand
Om du din Lykke föler! — O hvor Mange
Og som dog intet bröd, misunde dig
Med megen Grund din trygge Sövn, naar bange
Af Dödens mange Rædsler de sig
Trindtom omgivne see. De Höstens Dage
Din Löns, din Glædesdag, blev Dödensdag
For Mange, — Fleer’ en Grund til bitter Klage,
Som aldrig nærmer sig dit trygge Tag.
 Naar du ved varme Arne sidder rolig
Og spottende med Stormvinds vilde Stöd,
Som skadeslöse boltres om din Bolig.
Og höyt en halvforraadnet Skiegaard bröd;
O! mange — mange dine kiekke Brödre,
Som Trang og Mod drev trygge Kyster fra,
Med Hav og Storm og Mörke — grumme Mödre
Til mangehaande Farer — — kiempe da.
Mastlöse Vrag af Stormens vilde Hænder