Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Udbredet over Hagens Födeland.
Den Normand Vee! der skiönsom ey erkiender
Hans Værd; og den som niddingsk hæve kan
Forrædersk Öxe mod den gamle Stamme
Ufödde Slægters Haan — (hvis Glemsomhed
Ey frelser det betimelig) skal ramme
Hans Navn, forstyrrende hans Gravhöys Fred.
 Men Norges Genius af unge Eege
Til Bruun og Wulfsberg skal taknemmelig
En Borgerkrone flette, dem frempege
Som sine Mænd, der kiemped fyrstelig
Med Normænds Ild for Norges gamle Ære.
I Norges Kröniker staae lysende, og være
End silde trofast Værn om Födestavn.
Thi det er værdig Brug af sielden Evne
Det er: Med sönlig Troskabs Nidkierhed
Sin Moder at beskytte, det: At hevne
Sin Bro’er paa den Ret vil træde ned[1].

  1. J. N. Bruun og J. Wulfsberg skreve for omtrent et Decennium siden begge til den norske Odelrets Forsvar, og begge med Grundighed,