Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/36

”Snart jorder du mit Stöv — men Sön det raaber
”Fra Graven til dig Skriftens gyldne Ord:
”Den skuffes ey som paa Gud Herren haaber,
”Og ingen Nöysom hungrer ved hans Bord.
”Ung har jeg været gammel er jeg bleven
”Men en Retfærdig ey forladt jeg saae;
”Og ey hans Afkom fra sin Bygd uddreven,
”Sit Bröd at betle Dör fra Sör at gaae.
 ”Sön! endnu beyler Viisdom til dit Hierte,
”Forelsk dig i denm ægt den — og gaae frem
”Mod Mennesket oprigtig, og i Smerte
”Og blide Dage aldrig Herren glem;
”Han skal ey dig og ikk dine glemme„ —
— Her taug den Gamle, men for Askouts Aand
Löd endnu höyt den faderlige Stemme
Han rakte Dagfind angerfuld sin Haand
”Tilgiv mig, halked han, tilgiv mig Fader!
”Og beed til Gud — din redelige Bön
”Vil vorde hört — at mild han mig forlader
”Min Uforstand. Og styrk du tidt din Sön
”Med kloge Taler, tidt opmand mit Hierte
”(Ved stadig Lykke det forkielet er)