Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/26

En Skye gik frem for den Modlöse Öye
— Og Morgenrödens Klædning fattig er
Mod Skyens Pragt — — der var den Evig-höye
Med Fadertröst og med Forjettelser.
Nedkasted paa sit Ansigt at tilbede,
(Thi Patriarken kiendte Herrens Skye,
Den Helliges Symbol) i stille Glæde
Han hörte Naadens Stemme: ”Sorger flye
”Du Elskte fra din Barm! Jeg herren lever,
”Og jeg har svoret ved mig selv, ey meer,
”Skiöndt Mandens Daad min Vrede jevnlig kræver,
”Og skiöndt hans Ild fra Svöbet syndig er,
”Ey meer for Mandens Skyld jeg vil forbande
”Og aabne Himlens Sluser. Höst og Sæd
”Afvexle skal, paa Vinter fölge Sommer
”Og Dag paa Nat. Aars- og Dag-Vexlingen
”Ey endes over Jorden för jeg kommer,
”Dens Maal fuldendet, og aftakke den.
 Ja Herre! Herre! under alle Belter
Uryggeligt dit Lövte er erkiendt
Og paa dit Ord den trygge Jord sig velter;