Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

”Velgiörende fra et til andet Sted.
”Og stundom fra den hele Himmel flygter
”Den mörke Hær, mens Solen iler frem
”I al fin Storhed og dit Ærend rygter;
”Den Capital du sendte ned ved dem
”Uddelende til Alles Trang. — Da grönnes
”De slakke Dale, selv Biergklövterne,
”Som Geeden kun besöger, da forskiönnes;
”Paa Klippens steyle Side hængende
”Den nipper kraftigt Græs, og vovsom skyndet
”Fra en til anden Brink og mækrer ud
”Din Faderligheds Lovsang. Da begynder
”Det spæde Straa Din Priis. I förste Skud,
”Den lövterige Ungdom lig, og klædet
”Med Skiönhed staaer det venlig-smilende
”Mod Agermanden, mens han vandrer glædet,
”Sin Höstes Riigdom overregnende,
”Jevnsides Ageren, som sagte bölger
”Ved Sephirs milde Aand; da hæver sig
”Af Godheds Lov hans Barm, hans Öye fölger
”Den sidste Straa, mens han velsigner Dig,
Du alle gode Gavers runde Giver.
”Og ofte, nærende sin Andagts Ild,