Side:J. E. Sars - Samlede Værker 4.djvu/217

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
217
P. A. Munch

paa et Embeds- eller Levebrødsstudium og valgte hertil Jurisprudensen. Han tog ogsaa i 1834 juridisk Embedseksamen med bedste Karakter, men kom heldigvis ikke til at gjøre nogen praktisk Brug af denne Kvalifikation, idet samme Aar Arbeidet med Samling og Afskrivning af Materialier til en Udgave af Norges gamle Love ved kongelig Resolution blev overdraget Keyser og ham i Forening. I Mai 1835 reiste de begge i dette Øiemed til Kjøbenhavn og derfra i April 1837 til Lund og Stockholm. Under sit Ophold i Stockholm blev Munch (6te Mai 1837) udnævnt til Lektor i Historie ved Universitetet. Han blev ved denne Leilighed foretrukket for Ludv. Kr. Daa, hvilket i Samtiden almindeligvis opfattedes som en stor Uretfærdighed, idet Daa i nogen Tid havde været konstitueret i Embedet og var indstillet til at faa det baade af Fakultet og Kollegium og desuden baade var ældre og gjaldt for at være, om ikke saa kundskabsrig som Munch, saa dog en mere original Begavelse. Siden skulde det jo noksom vise sig, at Valget var i alle Maader det rette. I 1841 rykkede Munch efter Tur op til Professor, og i denne Stilling blev han staaende til sin Død.

Hans Virksomhed som Universitetslærer blev jævnlig afbrudt ved Reiser indenlands og udenlands i videnskabelige Øiemed og med offentlig Understøttelse. Saaledes bereiste han i Somrene 1842, 1843 og 1846 Fjeldvidderne mellem Telemarken, Numedal og Hallingdal, Voss og Hardanger for at samle Oplysninger til sine kartografiske og historisk-geografiske Arbeider over Norge. I 1846 og 1849—1850 foretog han Reiser til Frankrige, Skotland og England for at anstille Undersøgelser over Levninger af norsk Sprog og Nationalitet i Norges gamle Kolonilande og at søge Oplysninger til Norges Historie i Bibliotheker og Arkiver. I 1854 reiste han til Tyskland i videnskabeligt Øiemed, og i 1855 opholdt han sig i længere Tid i Trondhjem for at studere Domkirken i arkæologisk og historisk Henseende. I 1857 bevilgede Storthinget ham efter hans Ansøgning enstemmig et Reisestipendium paa 120 Spd. maanedlig i to Aar for at indsamle Materiale til Fortsættelsen af hans store i 1851 begyndte Verk «Det norske Folks Historie» i udenlandske Arkiver og Bibliotheker, fremfor alt de pavelige Arkiver i Rom. Kort efterat Bevilgningen var ham tilstaaet, reiste han til Kjøbenhavn, hvor han opholdt sig Vinteren 1857—1858, fortsatte saa Reisen til Wien og derfra til Rom, hvorhen han kom i November 1858, og hvor det lykkedes ham at opnaa en Adgang til de i det vatikanske Arkiv opbevarede Aktstykker langt udover, hvad der pleiede at tilstaaes Fremmede. Stadig og ivrig sysselsat med Granskning og Indsamling af det overordenlig omfattende Materiale til Norges og de andre skandi -