Side:J. E. Sars - Samlede Værker 4.djvu/216

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
216
Portrætter og Essays


Peter Andreas var disse Forældres ældste Barn, født 15de December 1810 i Kristiania, hvor Faderen dengang var Lærer ved Krigsskolen. Et Par Aar efter blev Faderen Sogneprest til Gjerpen, og her tilbragte Sønnen sine Barndomsaar, indtil han blev Student. I 13—Aars Alderen blev han sat ind i Skiens nyoprettede lærde Skole, hvor han et Par Aar efter fik Anton Martin Schweigaard til Klasse- og Sidekamerat. Han udmerkede sig i næsten alle Skolefag, men fandt dog Tid til at læse meget ogsaa udenfor Skolefagene. I Faderens Bibliothek stødte han paa et Par Sagaer i Originalsproget tilligemed Rasks islandske Grammatik og Bjørn Haldorsens islandske Leksikon. Disse Bøger kastede han sig over og drev det allerede i Skoledagene saa vidt, at han med Lethed læste oldnorsk Prosa. Han var, efter hvad Fætteren Andreas Munch fortæller i sit Mindedigt over ham, allerede som Gut «fuld af sit store Kald». Historie i Almindelighed og norsk Historie i Særdeleshed var hans afgjorte Yndlingsfag; han havde foresat sig at blive «sit Fædrelands Herodot».

I 1828 tog han Eksamen artium samtidig med Schweigaard, hans Ven og stadige Sidekamerat fra Skoledagene. Af Schweigaard blev han allerede i sit første Studenteraar ført sammen med Welhaven, til hvem han nøie knyttede sig. Baade Welhaven og Schweigaard var et Par Aar ældre og meget modnere, mere udpræget selvstændige Personligheder end Munch, som med alle sine Kundskaber Og Talenter endnu var (hvad han i visse Maader vedblev at være hele sit Liv igjennem) et stort Barn eller, som Schweigaard kaldte ham, da han omtalte ham for Welhaven i sit første Møde med denne, en «rar Skrue». Det sagde sig da selv, at Munch under den store Feide, som brød løs inden Studenterverdenen omkring 1830, stillede sig paa samme Side som disse to. Han deltog med dem i Stiftelsen af «Studenterforbundet» (1832) og i Redaktionen af det af Forbundet udgivne Tidsskrift «Vidar», hvis flittigste Medarbeider han blev. Man finder her de første Frugter af hans selvstændige historisk-sproglige Studier (Artikler om norsk Sprogreformation, Oversættelser af Sagaer og Skaldedigte m. v.).

Disse allerede i Skoledagene begyndte Studier fortsatte han efter at være bleven Student med al den glødende Arbeidsiver, som pleier at ledsage den geniale Begavelse, og fandt derved den varmeste Opmuntring og kyndigste Veiledning hos Rudolf Keyser, som i 1828 kom hjem fra sit to-aarige Ophold paa Island og i 1829 blev udnævnt til Lektor ved Universitetet «med Forpligtelse til især at foredrage Fædrelandets Historie, dets Oldsprog og Antikviteter».

Ved Siden af Videnskaben fandt Munch det raadeligt at tænke