Side:J. E. Sars - Samlede Værker 4.djvu/201

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
201
P. A. Munch

naar man dernæst betænker, at Størsteparten af, hvad han har skrevet, er bygget paa de mest omfattende og grundige Undersøgelser og rig paa nye Resultater for Videnskaben, vil man indse, at denne Produktivitet ikke blot vidner om Jernflid, men om den sjeldneste Begavelse. Munch besidder en fabelagtig Hukommelse, gjennemtrængende Skarpsindighed og en Kombinationsevne, der maa kaldes genial. At denne Evne stundom har bragt ham paa Afveie og forledet ham til Hypothesemageri, er vist nok. Men den lader ham ogsaa overvinde Vanskeligheder, som andre neppe vilde gaa imøde, den lader ham læse de gaadefuldeste Indskrifter, hitte Rede paa de mest forviklede Forhold og ved heldige Gjetninger udfinde Sandheden af Kildernes ofte modsigende, paa allehaande Misforstaaelser byggede Efterretninger. Hans Blik har en Skarphed, der kan lignes med, hvad der fortælles i Mythen om Thors, at Bjelker og tykke Mure springer istykker for det, og han ser, hvad der ligger bagved. Men han er maaske vel meget tilbøielig til altid at ville se noget bagved. Hans Fremgangsmaade er mere analytisk end synthetisk. Han forstaar bedre at opløse og undersøge den historiske Bygnings enkelte Dele end at give et anskueligt Billede af dens Sammensætning og Karakter. At han besidder et betydeligt stilistisk Talent og Evne til pragmatisk Historieskrivning, har han tilstrækkeligt bevist ved flere af sine Skrifter. Men denne Evne er traadt mere i Baggrunden, medens hans Evne som kritisk Gransker af det historiske Materiale i udstrakt Betydning har havt den rigeste Udvikling. Hertil var han maaske ogsaa af Naturen bedst udrustet, og i denne Retning har han kunnet udrette mest, og hvad der mest tiltrængtes.