dygtig Bearbeider. I «Samlinger til det Norske Folks Historie» har han offentliggjort geografiske Notiser om Orknøerne og Hetland, i «Annaler for «Nord. Oldkyndighed» en omfattende Afhandling «om Nordens, især Norges, Bebyggelse af vore Forfædre, belyst fornemmelig ved Undersøgelse af geographiske Forhold, Stedsnavne og andre topographisk-lingvistiske Data» (1846), «Geographiske Oplysninger om de i Sagaerne forekommende skotske og irske Stedsnavne» (1852), og desuden flere Bidrag til at bestemme Norges Grænser i ældre Tid. I 1849 udkom hans fortjenstfulde «historisk-geographisk Beskrivelse over Norge i Middelalderen», hvorved et føleligt Savn blev afhjulpet. — Denne Syslen med Norges ældre Geografi har tillige ledet ham ind paa den nyere. Til Keilhau’s berømte Verk «Gæa Norvegica» leverede han en Oversigt over Norges orografiske Forhold. Foruden et Par Skolekarter har han udarbeidet et Generalkart over Norge, der, saavel med Hensyn til Fuldstændighed som Paalidelighed, er det bedste, man endnu besidder, og hvoraf flere Oplag er udkomne. For Tiden er han beskjæftiget med et Kart over Norge i Middelalderen hvortil Storthinget i 1857 bevilgede den fornødne Sum.
Ved Siden af saa mangfoldige og forskjelligartede videnskabelige Arbeider har Munch kunnet udfolde en ikke ringe Virksomhed som Folkeskribent og som publicistisk Forfatter. Han har udgivet flere til Almenlæsning bestemte Tidsskrifter, blandt andre siden 1856 «Norsk Maanedskrift», hvoraf 6 Bind er udkomne, og han deltog i længere Tid i «Morgenbladet»s Redaktion. Som Journalist har han fornemmelig holdt sig til Behandlingen af, hvad man kunde kalde de mere videnskabelige Dagsspørgsmaal, som t. Eks. Sprogbevægelserne i Norge, Skandinavismen o. a. Over det sidstnævnte Emne har han, saavel i «Morgenbladet» som i sit Maanedsskrift, skrevet flere længere Artikler, hvoraf et Par ogsaa er udkomne som særskilte Brochurer. Han har i dem tildels udtalt Anskuelser om Danmarks Forhold til det øvrige Norden og til Tydskland, som har vakt megen Uvilje i det førstnævnte Land og neppe synderlig Anklang hos hans egne Landsmænd. Men Munch er Videnskabsmand og ikke Politiker, og han har gjort sig skyldig i en hos Videnskabsmænd meget almindelig Feil, at tillægge videnskabelige Theorier en altfor umiddelbar Vegt med Hensyn til Afgjørelsen af det praktiske Livs Spørgsmaal.
Af den foregaaende Oversigt over Munchs Forfattervirksomhed, hvori naturligvis kun det mere betydelige har kunnet medtages, vil Læseren faa en Forestilling om hans uhyre Produktivitet, og
