Side:J. E. Sars - Samlede Værker 4.djvu/194

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
194
Portrætter og Essays

svensk, over enkelte Afsnit af Middelalderens og den nyere europæiske Historie, over Norges Geografi m. m. — Hans Lærervirksomhed har oftere været afbrudt ved Reiser, foretagne i videnskabeligt Øiemed. I tvende Somre bereiste han de dengang endnu saagodtsom aldeles ubekjendte Fjeldvidder mellem Numedal, Hallingdal, Voss, Hardanger og Thelemarken, for at indhente Oplysninger til sit Kartarbeide over Norge. I 185O foretog han en Reise i antikvarisk Øiemed til Bergen, og i 1855 en lignende til Throndhjem, hvis berømte Domkirke han ved denne Leilighed undersøgte. — For at anstille Efterforskninger angaaende Levningerne af norsk Nationalitet og Sprog i Norges ældre Kolonilande, Normandiet og Orknøerne, samt ellers i Bibliothekerne og Arkiverne i Paris og Edinburgh søge efter Oplysninger til Norges Historie, foretog han tvende Reiser med offentlig Understøttelse, nemlig i Sommeren 1846 til Paris og Normandiet, og om Høsten 1849 til Skotland og Orknøerne, hvorfra han i Januar 1850 vendte tilbage over London. — Storthinget bevilgede ham i 1857 et Stipendium af 3000 Spdlr., for under et toaarigt Ophold ved fremmede Arkiver, navnlig det pavelige, at samle Bidrag til Norges Historie; han tiltraadte denne Reise i Oktober samme Aar, opholdt sig til Juli 1858 i Kjøbenhavn og reiste derfra over Berlin og Wien til Rom, hvor han forblev indtil Vaaren 1861, da en senere Bevilning af Storthinget i 1859 satte ham istand til at forlænge Opholdet, udover hvad der oprindelig var bestemt. Vatikanets Arkiv, der hidtil havde været lukket for Norges Videnskabsmænd, aabnede sig for ham, og den danske og svenske Regjering skyndte sig derfor at benytte Leiligheden til ogsaa at erhverve Afskrifter af Dokumenter vedkommende Sveriges og Danmarks Historie. Udbyttet af denne Reise er endnu kun delvis bekjendt, men man kan allerede af, hvad der hidtil er blevet tilgjængeligt for Publikum, se, at det har været rigt.

Kort før Munchs Hjemkomst til Norge, i Mai 1861, var Rigsarkivar Lange afgaaet ved Døden; Munch blev nu konstitueret som Bestyrer af Rigsarkivet, og Samtidigt hermed afgav Regjeringen en Indstilling, der skal forelægges det til Høsten sammentrædende Storthing, og gaar ud paa, at der skal bevilges ham en ekstraordinær Gage paa 1500 Spdlr. aarlig, forat han, uhindret af Embedsforretninger, udelukkende kan anvende sin Tid og Kraft til sine vigtige fædrelandshistoriske Arbeider. Storthinget har allerede ved flere tidligere Leiligheder vist, at det forstaaer at paaskjønne Munchs Fortjenester; man kan derfor haabe, at denne Indstilling vil gaa igjennem.

I Tidens Løb er Munch bleven optaget som Medlem af en Række lærde Selskaber. Han er saaledes Ordentligt Medlem af