Denne siden er korrekturlest
raste den hidsige strid som sølvbueguden Apollon
vakte og Ares den blodige gud og den fnysende Erís.
Men Diomedes, Aianternes par og helten Odyssevs
egget til kamp danaernes folk. Selv gruet de ikke
hverken for troernes vældige kraft eller rungende hærskrik.
Modige stod de paa val lik skyer som Zevs i sin vælde
stanser om fjeldenes høieste tind, naar vindene hviler.
Skyerne rører sig ei, naar Boreas selv og de andre
stormende vindguder hviler i søvn. Med susende byger
spreder de ellers og jager paa flugt de sortnende skyer.
Slik holdt danaerne stand mot troerne uten at flygte.
Atrevs' søn gik frem i sin hær med eggende tilrop:
«Te jer som mænd, mine venner, og rust jer med mandsmod i brystet
Agt paa hvad andre vil si om jer færd i de vældige kampe.
Dersom man blyges for andre, da frelses der fler end der falder.
Flygtende uslinger vinder forvisst hverken ry eller redning.»
Saa han talte og slynget sit spyd og rammet en høvding,
drotten Aineias' ven Deíkoon, Pérgasos' ætling.
Troerne hædret ham likesaa høit som Priamos' sønner;
ti han var rask og stred som en helt i de forreste rækker.
Mændenes drot Agamemnon fik ram paa hans skjold med sin lanse.
Malmskjoldet vernet ham ei; ti kobberet boret sig gjennem,
kløvde hans skinnende belte og rammet ham nederst i buken.
Larmende segnet han om, og rustningen klirret om helten.
Derefter fældte Aineias de gjæve danaiske helter
Kreton og kjæmpen Orsílokos, sønner av drotten Diokles.
Heltenes mægtige far var drot i det velbygde Fere,
rik paa gods, og han ledet sin æt fra den gjæve Alfeios,
gud for den mægtige elv som strømmer i Pylos' fjelddal.
Flodguden avlet Orsílokos, drot for talrike helter.
Helten Orsilokos' søn var den modige høvding Diokles.
Tvillinger fødte Diokles' viv sin mægtige husbond,
Kreton og helten Orsilokos, vældige, stridsvante kjæmper.
Nu i ungdommelig kraft de fulgte paa tjærede snekker
med blandt argeierne frem til det hestenærende Troja,
fristende hæder at vinde for Atrevs' søn Agamemnon
og for hans bror Menelaos; men dødslodden rammet dem begge,
Likesom løvernes par som fjernt paa fjeldenes tinder
vakte og Ares den blodige gud og den fnysende Erís.
Men Diomedes, Aianternes par og helten Odyssevs
egget til kamp danaernes folk. Selv gruet de ikke
hverken for troernes vældige kraft eller rungende hærskrik.
Modige stod de paa val lik skyer som Zevs i sin vælde
stanser om fjeldenes høieste tind, naar vindene hviler.
Skyerne rører sig ei, naar Boreas selv og de andre
stormende vindguder hviler i søvn. Med susende byger
spreder de ellers og jager paa flugt de sortnende skyer.
Slik holdt danaerne stand mot troerne uten at flygte.
Atrevs' søn gik frem i sin hær med eggende tilrop:
«Te jer som mænd, mine venner, og rust jer med mandsmod i brystet
Agt paa hvad andre vil si om jer færd i de vældige kampe.
Dersom man blyges for andre, da frelses der fler end der falder.
Flygtende uslinger vinder forvisst hverken ry eller redning.»
Saa han talte og slynget sit spyd og rammet en høvding,
drotten Aineias' ven Deíkoon, Pérgasos' ætling.
Troerne hædret ham likesaa høit som Priamos' sønner;
ti han var rask og stred som en helt i de forreste rækker.
Mændenes drot Agamemnon fik ram paa hans skjold med sin lanse.
Malmskjoldet vernet ham ei; ti kobberet boret sig gjennem,
kløvde hans skinnende belte og rammet ham nederst i buken.
Larmende segnet han om, og rustningen klirret om helten.
Derefter fældte Aineias de gjæve danaiske helter
Kreton og kjæmpen Orsílokos, sønner av drotten Diokles.
Heltenes mægtige far var drot i det velbygde Fere,
rik paa gods, og han ledet sin æt fra den gjæve Alfeios,
gud for den mægtige elv som strømmer i Pylos' fjelddal.
Flodguden avlet Orsílokos, drot for talrike helter.
Helten Orsilokos' søn var den modige høvding Diokles.
Tvillinger fødte Diokles' viv sin mægtige husbond,
Kreton og helten Orsilokos, vældige, stridsvante kjæmper.
Nu i ungdommelig kraft de fulgte paa tjærede snekker
med blandt argeierne frem til det hestenærende Troja,
fristende hæder at vinde for Atrevs' søn Agamemnon
og for hans bror Menelaos; men dødslodden rammet dem begge,
Likesom løvernes par som fjernt paa fjeldenes tinder
