Denne siden er korrekturlest
Den var hans tryggeste vern; men pilen fik boret sig gjennem.
Ytterst i høvdingens hud den ridset en rift, og det mørke
dampende blod sprang frem og strømmet i hast fra hans vunde.
Som naar en mø fra Maioniens land eller Kariens egne
elfenben farver i purpur til smykke for fotrappe hester.
Inderst i kammeret ligger det gjemt, og mangen en krigsmand
ønsker at eie den herlige skat; men den gjemmes til kongen
baade til pryd for hans hest og til hæder for stridsvognens styrer,
Saaledes farvedes nu, Menelaos, i blod dine skjønne
laar og velskapte lægger og nederst de deilige ankler.
Mændenes mægtige drot Agamemnon for sammen i rædseL
da han fik se at mørkerødt blod fløt ut gjennem saaret.
Ogsaa den krigerske helt Menelaos selv maatte grue;
men da han saa baade snoren og hakerne utenfor saaret,
samlet sig kraften og modet paany i hans bankende hjerte.
Sukkende talte den mægtige drot Agamemnon iblandt dem,
trykkende fast Menelaos' haand, mens vennerne jamret:
«Elskede bror, til bane for dig har jeg sluttet vor edspakt
Ene jeg stillet dig frem som akaiernes vern mot de lumske
troer som rammet dig nu og traadte vor pakt under føtter.
Dog, de vil visselig ei vorde spildt vore eder og ofre,
vinen og lammenes blod og de haandslag som gjorde os trygge.
Ti hvis hin drot paa Olymp ei straks fuldbyrder sin vilje,
gjør han det dog tilsidst, og da skal de frygtelig bøte;
mænd skal miste sit liv og kvinder og barn vorde træller.
Ja, ti jeg føler og vet jo forvisst i mit sind og mit hjerte:
Engang skal komme den dag da det hellige Ilios falder,
Priamos selv, hin spydsvinger gjæv, og Priamos' stridsmænd.
Da skal Zevs, den himmelske drot som i æteren troner,
ryste imot dem i harme sin grufulde sorte aigide
vred over dette bedrag; ja, saa vil det vorde fuldbyrdet.
Aa, men for dig, Menelaos, vil nagende kummer mig pine,
hvis du skal dø, og loddet er faldt som skal ende din livsvei;
ti som den usleste kom jeg da hjem til det tørstige Argos.
Straks vil akaierne mindes det elskede fædrene hjemland
og la Priamos selv og troerne pralende eie
Hélena, kvinden fra Argos, og selv vil du raatne i jorden
her ved Troja, og intet av det som du vilde, er fuldført.
Ytterst i høvdingens hud den ridset en rift, og det mørke
dampende blod sprang frem og strømmet i hast fra hans vunde.
Som naar en mø fra Maioniens land eller Kariens egne
elfenben farver i purpur til smykke for fotrappe hester.
Inderst i kammeret ligger det gjemt, og mangen en krigsmand
ønsker at eie den herlige skat; men den gjemmes til kongen
baade til pryd for hans hest og til hæder for stridsvognens styrer,
Saaledes farvedes nu, Menelaos, i blod dine skjønne
laar og velskapte lægger og nederst de deilige ankler.
Mændenes mægtige drot Agamemnon for sammen i rædseL
da han fik se at mørkerødt blod fløt ut gjennem saaret.
Ogsaa den krigerske helt Menelaos selv maatte grue;
men da han saa baade snoren og hakerne utenfor saaret,
samlet sig kraften og modet paany i hans bankende hjerte.
Sukkende talte den mægtige drot Agamemnon iblandt dem,
trykkende fast Menelaos' haand, mens vennerne jamret:
«Elskede bror, til bane for dig har jeg sluttet vor edspakt
Ene jeg stillet dig frem som akaiernes vern mot de lumske
troer som rammet dig nu og traadte vor pakt under føtter.
Dog, de vil visselig ei vorde spildt vore eder og ofre,
vinen og lammenes blod og de haandslag som gjorde os trygge.
Ti hvis hin drot paa Olymp ei straks fuldbyrder sin vilje,
gjør han det dog tilsidst, og da skal de frygtelig bøte;
mænd skal miste sit liv og kvinder og barn vorde træller.
Ja, ti jeg føler og vet jo forvisst i mit sind og mit hjerte:
Engang skal komme den dag da det hellige Ilios falder,
Priamos selv, hin spydsvinger gjæv, og Priamos' stridsmænd.
Da skal Zevs, den himmelske drot som i æteren troner,
ryste imot dem i harme sin grufulde sorte aigide
vred over dette bedrag; ja, saa vil det vorde fuldbyrdet.
Aa, men for dig, Menelaos, vil nagende kummer mig pine,
hvis du skal dø, og loddet er faldt som skal ende din livsvei;
ti som den usleste kom jeg da hjem til det tørstige Argos.
Straks vil akaierne mindes det elskede fædrene hjemland
og la Priamos selv og troerne pralende eie
Hélena, kvinden fra Argos, og selv vil du raatne i jorden
her ved Troja, og intet av det som du vilde, er fuldført.
