Denne siden er korrekturlest
Ett skal jeg love paa forhaand, og visst skal det ogsaa bli fuldbragt:
Hud skal jeg flænge tilblods, og ben skal jeg knuse med næven.
La nu hans nærmeste samle sig her og vente paa pladsen,
saa de kan bære ham bort, naar han falder for denne min næve.»
Saa han talte. Da tystnet det straks, og alle forstummet.
Bare den herlige helt Evryalos reiste sig mot ham,
søn av Mekistevs, den mægtige drot som Tálaos avlet.
Engang var høvdingen kommet som gjest, da man feiret i Tebai
Oidipus’ gravøl. Da vandt han i kamp over alle kadmeier.
Tydevs’ spydvante søn var hans ivrige hjælper og styrket
helten med venlige ord; ti han undte ham hjertelig seiren.
Livgjorden hentet han først og lagde den for ham, og derpaa
gav han ham remmene, skaaret av hud av en okse fra vangen.
Begge gik frem i akaiernes kreds med belter om midjen.
Derefter løftet de begge de senede armer og styrtet
ind paa hinanden med malmtunge slag av de vældige næver.
Frygtelig knaket, naar slagene faldt, deres kjæver, og sveden
randt fra hvert eneste lem. Da styrtet den sterke Epeios
mot ham og rammet den speidende helt over kindet. Ei længe
stod han paa foten; ti under ham sank de straalende lemmer.
Som naar det kuler fra nord og fisken i havflaten spretter
langs med den tangklædte strand og gjemmes paany under bølgen,
saaledes sprat han ved slaget tilveirs; men den kjække Epeios
grep ham og løftet ham op, og venner som stimlet omkring ham,
trak ham avsted gjennem kredsen, mens føtterne slæpte paa jorden.
Blodklumper spyttet han ut, og slapt hang hans hode til siden.
Høvdingen sanset sig ei, da de fik ham til sæte iblandt sig.
Derefter gik de og hentet hans pris, et tvehanket bæger.
Straks lot Pelevs’ søn for danaerne stille til skue
gaver som pris for en tredjeslags lek, for den voldsomme brytning.
Seierens pris var et rummelig kar til at sætte paa ilden,
et som akaierne satte i værd lik tylvten av okser.
Men for den tapende stillet han frem en hærtagen kvinde,
kyndig i mangeslags dont og værd sine tvende par okser.
Rank traadte høvdingen frem blandt argeiernes fyrster og mælte:
«Reis jer nu I som vil prøve jer kraft i denneslags idræt.»
Saa han talte. Da reiste sig straks den vældige Aias,
Telamons søn, og tillike den raadsnilde, gløgge Odyssevs.
Hud skal jeg flænge tilblods, og ben skal jeg knuse med næven.
La nu hans nærmeste samle sig her og vente paa pladsen,
saa de kan bære ham bort, naar han falder for denne min næve.»
Saa han talte. Da tystnet det straks, og alle forstummet.
Bare den herlige helt Evryalos reiste sig mot ham,
søn av Mekistevs, den mægtige drot som Tálaos avlet.
Engang var høvdingen kommet som gjest, da man feiret i Tebai
Oidipus’ gravøl. Da vandt han i kamp over alle kadmeier.
Tydevs’ spydvante søn var hans ivrige hjælper og styrket
helten med venlige ord; ti han undte ham hjertelig seiren.
Livgjorden hentet han først og lagde den for ham, og derpaa
gav han ham remmene, skaaret av hud av en okse fra vangen.
Begge gik frem i akaiernes kreds med belter om midjen.
Derefter løftet de begge de senede armer og styrtet
ind paa hinanden med malmtunge slag av de vældige næver.
Frygtelig knaket, naar slagene faldt, deres kjæver, og sveden
randt fra hvert eneste lem. Da styrtet den sterke Epeios
mot ham og rammet den speidende helt over kindet. Ei længe
stod han paa foten; ti under ham sank de straalende lemmer.
Som naar det kuler fra nord og fisken i havflaten spretter
langs med den tangklædte strand og gjemmes paany under bølgen,
saaledes sprat han ved slaget tilveirs; men den kjække Epeios
grep ham og løftet ham op, og venner som stimlet omkring ham,
trak ham avsted gjennem kredsen, mens føtterne slæpte paa jorden.
Blodklumper spyttet han ut, og slapt hang hans hode til siden.
Høvdingen sanset sig ei, da de fik ham til sæte iblandt sig.
Derefter gik de og hentet hans pris, et tvehanket bæger.
Straks lot Pelevs’ søn for danaerne stille til skue
gaver som pris for en tredjeslags lek, for den voldsomme brytning.
Seierens pris var et rummelig kar til at sætte paa ilden,
et som akaierne satte i værd lik tylvten av okser.
Men for den tapende stillet han frem en hærtagen kvinde,
kyndig i mangeslags dont og værd sine tvende par okser.
Rank traadte høvdingen frem blandt argeiernes fyrster og mælte:
«Reis jer nu I som vil prøve jer kraft i denneslags idræt.»
Saa han talte. Da reiste sig straks den vældige Aias,
Telamons søn, og tillike den raadsnilde, gløgge Odyssevs.
