Hopp til innhold

Side:Iliaden.djvu/32

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Kom, la os fly, enhver paa sit skib, til det elskede hjemland,
ti det blir ikke forundt os at ta det velbygde Troja.»
Saa han talte og hjertelig fryd han vakte hos mængden,
alle de mange som ei hadde hørt, hvad han vilde, i raadet.
Almuen stormet i oprør avsted lik mægtige bølger
paa det ikariske hav, naar Evros og Notos i følge
farer fra alfader Zevs' sky og jager dem fremad,
eller naar Zefyros kommer og farer i susende byger
over den bølgende aker, og aksene bøier sig tunge.
Slik kom hele det samlede ting i oprør og ilte
jublende hen mot skibenes rad, mens støvskyer hvirvlet
op under hastende føtter. De skrek til hverandre at alle
straks skulde ta paa skibene fat og faa dem paa sjøen.
Lunnerne renset de godt, og de hjemover længtende skarer
larmet og jublet mot sky, mens de rev bort skibenes støtter.
Nu hadde alle argeier i utide stevnet mot hjemmet,
hvis ikke Hera i hast hadde talt et ord til Atene:
«Ve os, du aigissvingerens barn, som aldrig kan kues!
Skal da argeiernes sønner i utide flygtende stevne
hen over havdypets bølgende ryg til det elskede hjemland,
men la Priamos selv og troerne pralende eie
Hélena, kvinden fra Argos, for hvem saa mange akaier
segnet ved Troja og faldt saa fjernt fra de hjemlige bygder?
Nei, du maa gaa til akaiernes folk, til de malmklædte helter.
Søk nu med vindende ord at stanse hver eneste kriger!
La det ei ske at de sætter paa sjø sine stavnkrumme snekker!»
Saa hun talte, og ei var Pallas Atene uvillig.
Hastig svævet hun ned fra Olympos' takkede tinder,
og i et nu kom hun ned til akaiernes hurtige skibe,
fandt saa hin helt som var kløktig som Zevs, den gjæve Odyssevs,
staaende rolig og taus. Ei la han haand paa sit sorte
toftede skib; ti hans hjerte og sind var optændt av harme.
Foran ham stanset den blaaøide mø Atene og talte:
«Høibaarne søn av Laertes, du snartænkte, kloke Odyssevs!
Skal I da virkelig styrte ombord pa de toftede skibe,
drevet av frygt og flygte saa feigt til det elskede hjemland,
men la Priamos selv og troerne pralende eie
Hélena, kvinden fra Argos, for hvem saa mange akaier