Denne siden er korrekturlest
Slik maa jeg tro det vil gaa ogsaa nu; ti mot tordnerens vilje
træder han ei saa seiersviss frem i forreste række.
Vel, jeg skal nævne mit raad, og la os saa følge det alle:
Menige stridsmænd sender vi straks tilbake til flaaten;
men la os selv, som kalder os stolt de bedste i hæren,
kjækt holde stand, om vi da med løftede spyd kunde møte
helten og holde ham væk; ti med alt sit mod vil han sagtens
gripes av gru for at kaste sig ind i danaernes skare.»
Saa han talte: De lød hans ord og fulgte det villig,
og om Idómenevs, kreternes drot, og de tvende Aianter,
helten Meriones, Tevkros og Meges, modig som Ares,
ordnet de flokken til strid og kaldte de tapreste helter
frem til kamp mot Hektor og troerne. Bakenfor disse
stevnet de menige krigere bort til akaiernes snekker.
Frem gik troernes kjæmper i flok, og forrest gik Hektor
raskt med vældige skridt; men Foibos Apollon skred foran
hyllet om skuldre i sky, og den grufulde, skræmmende aigis
bar han, det frynsede, straalende skjold som smeden Hefaistos
skjænket som gave til Zevs, at bæres til mændenes rædsel.
Bærende dette paa arm gik han frem foran krigernes skare.
Kjækt holdt argeierne stand, og fra begge de kjæmpende hære
gjaldet de skingrende rop, og pilene fløi ifra strengen.
Mangen en lanse som slyngedes ut av modige hænder,
rammet og fæstet sig dypt i krigernes kraftige kropper.
Mange blev fæstet i muld underveis og stanset i farten,
førend de naadde den skinnende hud som de grisk vilde smake.
Medens Apollon urokkelig holdt aigiden paa armen,
traf de fra begge de kjæmpende hold, og mændene segnet;
men da han rettet sit blik mot danaernes aasyn og rystet
skjoldet og skrek med rungende røst, da lammet han ganske
modet i heltenes bryst, og de glemte at verge sig kraftig.
Som naar i natmørkets dypeste mulm to glubende vilddyr
styrter sig frem og spreder en flok av beitende okser
eller av talrike faar, naar dyrenes gjæter er borte,
saaledes flygtet i angst akaiernes mænd; ti Apollon
slog dem med gru; men Hektor og troerne skjænket han hæder.
Spredt var striden, og mand vog mand i blodige kampe.
Stikios segnet for Hektors spyd og Arkesilaos.
træder han ei saa seiersviss frem i forreste række.
Vel, jeg skal nævne mit raad, og la os saa følge det alle:
Menige stridsmænd sender vi straks tilbake til flaaten;
men la os selv, som kalder os stolt de bedste i hæren,
kjækt holde stand, om vi da med løftede spyd kunde møte
helten og holde ham væk; ti med alt sit mod vil han sagtens
gripes av gru for at kaste sig ind i danaernes skare.»
Saa han talte: De lød hans ord og fulgte det villig,
og om Idómenevs, kreternes drot, og de tvende Aianter,
helten Meriones, Tevkros og Meges, modig som Ares,
ordnet de flokken til strid og kaldte de tapreste helter
frem til kamp mot Hektor og troerne. Bakenfor disse
stevnet de menige krigere bort til akaiernes snekker.
Frem gik troernes kjæmper i flok, og forrest gik Hektor
raskt med vældige skridt; men Foibos Apollon skred foran
hyllet om skuldre i sky, og den grufulde, skræmmende aigis
bar han, det frynsede, straalende skjold som smeden Hefaistos
skjænket som gave til Zevs, at bæres til mændenes rædsel.
Bærende dette paa arm gik han frem foran krigernes skare.
Kjækt holdt argeierne stand, og fra begge de kjæmpende hære
gjaldet de skingrende rop, og pilene fløi ifra strengen.
Mangen en lanse som slyngedes ut av modige hænder,
rammet og fæstet sig dypt i krigernes kraftige kropper.
Mange blev fæstet i muld underveis og stanset i farten,
førend de naadde den skinnende hud som de grisk vilde smake.
Medens Apollon urokkelig holdt aigiden paa armen,
traf de fra begge de kjæmpende hold, og mændene segnet;
men da han rettet sit blik mot danaernes aasyn og rystet
skjoldet og skrek med rungende røst, da lammet han ganske
modet i heltenes bryst, og de glemte at verge sig kraftig.
Som naar i natmørkets dypeste mulm to glubende vilddyr
styrter sig frem og spreder en flok av beitende okser
eller av talrike faar, naar dyrenes gjæter er borte,
saaledes flygtet i angst akaiernes mænd; ti Apollon
slog dem med gru; men Hektor og troerne skjænket han hæder.
Spredt var striden, og mand vog mand i blodige kampe.
Stikios segnet for Hektors spyd og Arkesilaos.
