Denne siden er korrekturlest
faldt jo tilforn, eller falder tilsidst; for svært vil det vorde
altid at frelse hver dødelig mand som blandt mennesker fødtes.»
Saa hun talte og bragte den stormende Ares til sæte.
Nu lot den værdige Hera Apollon kalde fra hallen
sammen med Iris, som iler med bud mellem salige guder.
Derefter talte hun saa med vingede ord til dem begge:
«Vit, det er Alfaders bud at I straks skal ile til Ida.
Men naar I kommer derhen og stedes for Alfaders aasyn,
gjør ham da begge tillags i alt hvad han ønsker og byder.»
Da hendes tale var endt, gik den værdige Hera tilbake.
Atter til sæte hun gik; men hine fløi bort fra Olympen.
Oppe paa Ida, hvor bækkene gaar og vilddyr har hjemme,
fandt de paa Gargarostinden den viden skuende hersker,
Kronos’ søn, og han sat i et slør av duftende skyer.
Da de var fremme og kom for den mægtige skysamlers aasyn,
stanset de brat, og han vrededes ei i sit sind, da han saa dem,
saasom de straks hadde lystret et bud fra hans elskede hustru.
Først lød herskerens vingede ord til den fotrappe Iris:
«Skynd dig, hurtige Iris, og meld til drotten Poseidon
alt hvad jeg sier, og ta ikke feil naar du bringer mit budskap.
Byd ham at stanse den blodige kamp og ile fra striden
enten til gudernes kreds eller ned i det herlige havdyp.
Dersom han ikke vil lyde mit bud, men trodser min vilje,
da faar han efterpaa tænke sig om i sit sind og sit hjerte,
om han, saa sterk som han er, tør vaage at staa, naar jeg kommer.
Jeg er den ældste av aar, og jeg tror at jeg ogsaa i styrke
mestrer ham let; men han drister sig til i sit hjerte at tro sig
like i kræfter med mig, for hvem ogsaa andre maa ræddes.»
Saaledes talte han barsk, og den stormsnare Iris var lydig.
Ned til det hellige Troja hun fôr fra toppen av Ida.
Som naar fra skyen den fykende sne eller iskolde hagel
farer for vældige kast av Boreas’ klarnende byger,
likesaa stormsnart fôr hun avsted, den vingede Iris.
Trædende nær til den herlige jordryster tok hun til orde:
«Hersker som favner vor jord, du drot med de kulsorte lokker!
Hit fra den aigissvingende Zevs er jeg kommet med budskap.
Alfader bød dig at stanse med kamp og ile fra striden
enten til gudernes kreds eller ned i det herlige havdyp.
altid at frelse hver dødelig mand som blandt mennesker fødtes.»
Saa hun talte og bragte den stormende Ares til sæte.
Nu lot den værdige Hera Apollon kalde fra hallen
sammen med Iris, som iler med bud mellem salige guder.
Derefter talte hun saa med vingede ord til dem begge:
«Vit, det er Alfaders bud at I straks skal ile til Ida.
Men naar I kommer derhen og stedes for Alfaders aasyn,
gjør ham da begge tillags i alt hvad han ønsker og byder.»
Da hendes tale var endt, gik den værdige Hera tilbake.
Atter til sæte hun gik; men hine fløi bort fra Olympen.
Oppe paa Ida, hvor bækkene gaar og vilddyr har hjemme,
fandt de paa Gargarostinden den viden skuende hersker,
Kronos’ søn, og han sat i et slør av duftende skyer.
Da de var fremme og kom for den mægtige skysamlers aasyn,
stanset de brat, og han vrededes ei i sit sind, da han saa dem,
saasom de straks hadde lystret et bud fra hans elskede hustru.
Først lød herskerens vingede ord til den fotrappe Iris:
«Skynd dig, hurtige Iris, og meld til drotten Poseidon
alt hvad jeg sier, og ta ikke feil naar du bringer mit budskap.
Byd ham at stanse den blodige kamp og ile fra striden
enten til gudernes kreds eller ned i det herlige havdyp.
Dersom han ikke vil lyde mit bud, men trodser min vilje,
da faar han efterpaa tænke sig om i sit sind og sit hjerte,
om han, saa sterk som han er, tør vaage at staa, naar jeg kommer.
Jeg er den ældste av aar, og jeg tror at jeg ogsaa i styrke
mestrer ham let; men han drister sig til i sit hjerte at tro sig
like i kræfter med mig, for hvem ogsaa andre maa ræddes.»
Saaledes talte han barsk, og den stormsnare Iris var lydig.
Ned til det hellige Troja hun fôr fra toppen av Ida.
Som naar fra skyen den fykende sne eller iskolde hagel
farer for vældige kast av Boreas’ klarnende byger,
likesaa stormsnart fôr hun avsted, den vingede Iris.
Trædende nær til den herlige jordryster tok hun til orde:
«Hersker som favner vor jord, du drot med de kulsorte lokker!
Hit fra den aigissvingende Zevs er jeg kommet med budskap.
Alfader bød dig at stanse med kamp og ile fra striden
enten til gudernes kreds eller ned i det herlige havdyp.
