Denne siden er korrekturlest
Likelig delte akaiernes mænd alt godset og valgte
særskilt for Atrevs' søn den yndige datter av Kryses.
Men til akaiernes malmklædte mænd ved de letrodde snekker
vandret den graanede Kryses, fjerntrammeren Foibos' tjener,
bringende med sig umaadelig gods for at løse sin datter.
Fjernskytten Foibos Apollons, den mægtiges, hellige uldbaand
bar han paa guldsmykket stav, og han bønfaldt alle akaier,
mest dog Atrevs' sønner, de to som raadet for hæren.
Alle de andre akaier blev rørt og ropte at kongen
fromt burde lyde hin prest og ta hans herlige gaver.
Dog, det huet ei Atrevs' søn Agamemnon; men haanlig
jog han ham bort fra vor leir, og barskt var hans truende magtbud.
Harmfuld drog gubben igjen til sit hjem; men Foibos Apollon
hørte hans brændende bøn; ti saare han elsket sin tjener,
og mot argeierne sendte han straks sine smertende piler.
Folkene døde i mængde; ti guddommens dræpende vaaben
fløi overalt i akaiernes leir. Da talte en klarsynt
seer og tolket os sanddru og grant fjerntrammerens vrede.
Jeg var den første som talte og vilde vi skulde formilde
guden; men Atrevs' søn blev vred. Han reiste sig hastig.
Truende slynget han mot mig et ord som netop er fuldbragt.
Ti mens akaiernes klarøide mænd nu fører til Kryse
møen paa letroet skib og bringer sin gave til guden,
vandret herolder fornys fra mit telt og førte ved haanden
Brisevs' datter, den mø som akaiernes sønner har git mig.
Aa, om du kan, saa vern om din mandige søn og forsvar ham.
Gaa til Olympen og bønfald Zevs, saafremt du har glædet
engang i fremfarne dage hans sjæl i ord eller gjerning.
Ti i min fars palads har jeg oftere hørt dig med stolthet
si at du engang alene blandt alle de evige guder
skjermet den skyomhyllede Zevs mot skammelig voldsfærd,
dengang da guder paa høien Olymp vilde slaa ham i lænker,
Hera og dertil Poseidon, hans bror, og Pallas Atene.
Da kom du ham til hjælp og løste hans lænker og hentet
op til det høie Olymp den hundredarmede kjæmpe,
jætten som kaldes Aigaion blandt mænd, men av guder Briáros.
Selve Poseidon, hans far, har ei saa vældige kræfter.
Stolt tok han sæte hos Kronos' søn og brystet sig storlig.
særskilt for Atrevs' søn den yndige datter av Kryses.
Men til akaiernes malmklædte mænd ved de letrodde snekker
vandret den graanede Kryses, fjerntrammeren Foibos' tjener,
bringende med sig umaadelig gods for at løse sin datter.
Fjernskytten Foibos Apollons, den mægtiges, hellige uldbaand
bar han paa guldsmykket stav, og han bønfaldt alle akaier,
mest dog Atrevs' sønner, de to som raadet for hæren.
Alle de andre akaier blev rørt og ropte at kongen
fromt burde lyde hin prest og ta hans herlige gaver.
Dog, det huet ei Atrevs' søn Agamemnon; men haanlig
jog han ham bort fra vor leir, og barskt var hans truende magtbud.
Harmfuld drog gubben igjen til sit hjem; men Foibos Apollon
hørte hans brændende bøn; ti saare han elsket sin tjener,
og mot argeierne sendte han straks sine smertende piler.
Folkene døde i mængde; ti guddommens dræpende vaaben
fløi overalt i akaiernes leir. Da talte en klarsynt
seer og tolket os sanddru og grant fjerntrammerens vrede.
Jeg var den første som talte og vilde vi skulde formilde
guden; men Atrevs' søn blev vred. Han reiste sig hastig.
Truende slynget han mot mig et ord som netop er fuldbragt.
Ti mens akaiernes klarøide mænd nu fører til Kryse
møen paa letroet skib og bringer sin gave til guden,
vandret herolder fornys fra mit telt og førte ved haanden
Brisevs' datter, den mø som akaiernes sønner har git mig.
Aa, om du kan, saa vern om din mandige søn og forsvar ham.
Gaa til Olympen og bønfald Zevs, saafremt du har glædet
engang i fremfarne dage hans sjæl i ord eller gjerning.
Ti i min fars palads har jeg oftere hørt dig med stolthet
si at du engang alene blandt alle de evige guder
skjermet den skyomhyllede Zevs mot skammelig voldsfærd,
dengang da guder paa høien Olymp vilde slaa ham i lænker,
Hera og dertil Poseidon, hans bror, og Pallas Atene.
Da kom du ham til hjælp og løste hans lænker og hentet
op til det høie Olymp den hundredarmede kjæmpe,
jætten som kaldes Aigaion blandt mænd, men av guder Briáros.
Selve Poseidon, hans far, har ei saa vældige kræfter.
Stolt tok han sæte hos Kronos' søn og brystet sig storlig.