Denne siden er korrekturlest
Oldingen Pelevs besvor sin søn Akillevs at huske
altid at vise sig kjæk og helst som den bedste av alle.
Derpaa gav Aktors søn Menoitios dig en formaning:
«Elskede søn, av ætt og av byrd er Akillevs den første.
Du er den ældste av aar; men i kraft er han atter din mester.
Nu maa du tale til ham som en ven og staa ved hans side
trofast med raad og med vink; ti gavnlige raad vil han følge.»
Dette var oldingens ord; men du glemte dem. Dog du maa endnu
minde Akillevs om dette. Forsøk om han nu lar sig raade;
ti hvem vet om du ei med gudernes hjælp kunde røre
endnu hans hjerte? Et raad av en ven er altid en vinding.
Dersom han bæver i hjertet av gru for et varsel fra guder,
og hans ærværdige mor fra Zevs har bragt ham et budskap,
la ham da sende os dig og med dig myrmidonernes fylking
samlet til hjælp. Kanhænde da du blev danaernes redning.
Dig faar han ogsaa la bære i kamp sin herlige rustning.
Kanske da troernes mænd holdt dig for Akillevs og rædde
holdt sig tilbake fra kamp, saa akaierne nu i sin vaande
fik puste ut. Et øiebliks hvil kan lette os kampen.
I som er uthvilte kunde jo let i kampen faa jaget
mødige mænd til byen paa flugt fra skibe og telter.»
Saaledes talte den gamle og rørte hans hjerte i brystet.
Hjem langs skibene løp han til Aiakos' ætling Akillevs.
Men da Patroklos i ilende løp kom dit hvor den gjæve
høvding Odyssevs' fartøier laa ved akaiernes torvplads,
der hvor tinget blev sat og hvor gudernes altre var bygget,
vaklet den høibaarne drot Evrypylos, søn av Evaimon,
helten imøte; ti rammet fornys i laaret av pilen
hinket han hjem fra kampen, mens sveden i draapevis haglet
ned over skuldre og ansigt og blodstrømmen mørkerød rislet
ut av det sviende saar. Dog hadde han endnu sin samling.
Inderlig ynk grep helten den sterke Patroklos ved synet.
Klagende talte han vingede ord til vennen og mælte:
«Stakkars jer som i raad og daad er akaiernes formænd!
Aa, saa skulde I da saa langt fra venner og hjemland
mætte ved Troja med fett de graadige fotrappe hunder.
Tal dog, Evrypylos, gudfødte helt, og svar paa et spørsmaal:
altid at vise sig kjæk og helst som den bedste av alle.
Derpaa gav Aktors søn Menoitios dig en formaning:
«Elskede søn, av ætt og av byrd er Akillevs den første.
Du er den ældste av aar; men i kraft er han atter din mester.
Nu maa du tale til ham som en ven og staa ved hans side
trofast med raad og med vink; ti gavnlige raad vil han følge.»
Dette var oldingens ord; men du glemte dem. Dog du maa endnu
minde Akillevs om dette. Forsøk om han nu lar sig raade;
ti hvem vet om du ei med gudernes hjælp kunde røre
endnu hans hjerte? Et raad av en ven er altid en vinding.
Dersom han bæver i hjertet av gru for et varsel fra guder,
og hans ærværdige mor fra Zevs har bragt ham et budskap,
la ham da sende os dig og med dig myrmidonernes fylking
samlet til hjælp. Kanhænde da du blev danaernes redning.
Dig faar han ogsaa la bære i kamp sin herlige rustning.
Kanske da troernes mænd holdt dig for Akillevs og rædde
holdt sig tilbake fra kamp, saa akaierne nu i sin vaande
fik puste ut. Et øiebliks hvil kan lette os kampen.
I som er uthvilte kunde jo let i kampen faa jaget
mødige mænd til byen paa flugt fra skibe og telter.»
Saaledes talte den gamle og rørte hans hjerte i brystet.
Hjem langs skibene løp han til Aiakos' ætling Akillevs.
Men da Patroklos i ilende løp kom dit hvor den gjæve
høvding Odyssevs' fartøier laa ved akaiernes torvplads,
der hvor tinget blev sat og hvor gudernes altre var bygget,
vaklet den høibaarne drot Evrypylos, søn av Evaimon,
helten imøte; ti rammet fornys i laaret av pilen
hinket han hjem fra kampen, mens sveden i draapevis haglet
ned over skuldre og ansigt og blodstrømmen mørkerød rislet
ut av det sviende saar. Dog hadde han endnu sin samling.
Inderlig ynk grep helten den sterke Patroklos ved synet.
Klagende talte han vingede ord til vennen og mælte:
«Stakkars jer som i raad og daad er akaiernes formænd!
Aa, saa skulde I da saa langt fra venner og hjemland
mætte ved Troja med fett de graadige fotrappe hunder.
Tal dog, Evrypylos, gudfødte helt, og svar paa et spørsmaal:
