Hopp til innhold

Side:Iliaden.djvu/146

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Saa han talte. Da svarte hun ei, den armhvite Hera.
Solskivene straalende lys gik ned i Okeanos' vande,
dragende natmulmets skyggende slør over frugtbare marker.
Troerne saa med mismod at sollyset svandt; men den mørke,
længselsfuldt ventede nat var akaierne trefold velkommen.
Hektor, den straalende helt, lot troerne stevne til møte
hist ved den hvirvlende elv og fjernt fra akaiernes snekker,
der hvor sletten var aapen og fri for lik av de faldne.
Ned ifra vognene steg de til jord og lyttet, da Hektor,
Alfaders yndling, stod frem og talte paa tinge. I haanden
holdt han sin lanse med elleve alens skaft, og ytterst paa stangen
blinket den malmhvasse odd, og en guldring var fæstet til skaftet.
Støttet til den tok han ordet og talte til troernes stridsmænd:
«Hør mig nu, troer, dardaniske mænd og hjælpere gjæve.
Nys har jeg haabet at øde akaiernes skibe og mandskap
førend jeg atter drog hjem til det stormomsusede Troja;
men før striden var endt, kom mørket som tryggest har vernet
hist ved den brusende strand argeiernes stridsmænd og snekker.
Vel, saa faar vi da bøie os nu for natten den sorte.
Nu faar vi holde vort maaltid. Hver mand skal spænde fra vognen
straks sine hester og lægge et rikelig natfôr i krybben.
Skynd jer og driv baade okser og velnæret smaafæ til leiren
hist fra byen og hent ifra bur og fra kjelder den søte
hjertefrydende vin og brød. Sank tørved i mængde
forat vi natten igjennem til gryende morgen kan brænde
talrike baal, hvis glans kan stige mot himmelen vide.
Utrygt vorder det da, om akaierne kanske vil friste
feigt at fly i det natlige mulm over dønninger brede.
Stige ombord paa sin flaate i mak skal de sandelig ikke.
Nei, naar de stiger ombord, skal mange bli rammet av piler
eller av lansernes odd og bære paa verkende vunder
senere hist i sit hjem, forat ogsaa en anden kan føle
gru for en graatsvanger kamp mot de hestetumlende troer.
Zevs' herolder skal haste omkring i byen og byde
halvvoksne gutter og graanede mænd at samles og drage
ut til sin vakt paa de mægtige taarn som guder har bygget.
Vernløse kvinder skal tænde, enhver i de hjemlige haller,