Denne siden er korrekturlest
ti langt foran de andre han vog en velrustet troer,
helten Agélaos, Fradmons søn. Han vendte sit tvespand
raskt for at fly; men Tydevs' søn jog hastig sin lanse
midt mellem skuldrene ind i hans ryg og ut gjennem brystet.
Tumlet han da fra sin vogn, og rustningen klirret om helten.
Derpaa kom først Agamemnon og saa Menelaos, de tvende
sønner av Atrevs, og lystne paa kamp kom begge Aianter,
derpaa Idomenevs selv og Idomenevs' kraftige væbner,
helten Meriones, modig og sterk som den mordlystne Ares.
Saa fór Evrypylos frem, den herlige søn av Evaímon,
og som den niende Tevkros som spændte den smidige bue.
Hen til Aias, til Telamons søn, bak skjoldet han traadte.
Aias tok varlig til side sit skjold, mens helten som snarest
speidet omkring, og hvergang han traf og rammet en kriger
inde i stimlen, da styrtet han død til jorden; men Tevkros
ilte tilbake og dukket sig ned bak Aias, som barnet
gjemmer sig trygt bak sin mor, og han dækket ham stadig med skjoldet.
Hvem blandt troerne fældte han først, den herlige Tevkros?
Kjæmpen Orsilokos først, saa Ormenos og Ofeléstes,
Daitor og Kromios, saa Lykofontes, saa sterk som en guddom.
Saa Melanippos og sidst Polyaimons søn Amopáon.
Samtlige rammet han, én efter én, saa de segnet til jorden.
Mændenes drot Agamemnon blev var med fryd at han spredte
død og fordærv i troernes hær med sin vældige bue.
Straks gik han frem og stillet sig hen til helten og mælte:
«Tevkros, min hjertensven, Telamons søn, du mandige høvding,
træf dem som nu, saa lysner det snart for danaernes fylking.
Stolt vil Telamon vorde, din far, som fostret dig kjærlig,
da du var barn og gav dig et hjem, skjønt din mor var en frille.
Løft ham til hæderens tind, hvor han dvæler i ro i det fjerne.
Ett skal jeg love dig nu, og visselig skal det bli fuldbragt:
Dersom den aigissvingende Zevs og den høie Atene
under mig helt at styrte i grus det velbygde Troja,
skjænker jeg dig den herligste løn næst efter min egen,
enten det væligste spand og en vogn eller ogsaa en trefot,
eller en mø som kan bo i dit hjem og dele dit leie.»
Straks tok Tevkros, den mandige helt, til orde og svarte:
«Atrevs' søn, hvi egger du mig som brænder av iver?
helten Agélaos, Fradmons søn. Han vendte sit tvespand
raskt for at fly; men Tydevs' søn jog hastig sin lanse
midt mellem skuldrene ind i hans ryg og ut gjennem brystet.
Tumlet han da fra sin vogn, og rustningen klirret om helten.
Derpaa kom først Agamemnon og saa Menelaos, de tvende
sønner av Atrevs, og lystne paa kamp kom begge Aianter,
derpaa Idomenevs selv og Idomenevs' kraftige væbner,
helten Meriones, modig og sterk som den mordlystne Ares.
Saa fór Evrypylos frem, den herlige søn av Evaímon,
og som den niende Tevkros som spændte den smidige bue.
Hen til Aias, til Telamons søn, bak skjoldet han traadte.
Aias tok varlig til side sit skjold, mens helten som snarest
speidet omkring, og hvergang han traf og rammet en kriger
inde i stimlen, da styrtet han død til jorden; men Tevkros
ilte tilbake og dukket sig ned bak Aias, som barnet
gjemmer sig trygt bak sin mor, og han dækket ham stadig med skjoldet.
Hvem blandt troerne fældte han først, den herlige Tevkros?
Kjæmpen Orsilokos først, saa Ormenos og Ofeléstes,
Daitor og Kromios, saa Lykofontes, saa sterk som en guddom.
Saa Melanippos og sidst Polyaimons søn Amopáon.
Samtlige rammet han, én efter én, saa de segnet til jorden.
Mændenes drot Agamemnon blev var med fryd at han spredte
død og fordærv i troernes hær med sin vældige bue.
Straks gik han frem og stillet sig hen til helten og mælte:
«Tevkros, min hjertensven, Telamons søn, du mandige høvding,
træf dem som nu, saa lysner det snart for danaernes fylking.
Stolt vil Telamon vorde, din far, som fostret dig kjærlig,
da du var barn og gav dig et hjem, skjønt din mor var en frille.
Løft ham til hæderens tind, hvor han dvæler i ro i det fjerne.
Ett skal jeg love dig nu, og visselig skal det bli fuldbragt:
Dersom den aigissvingende Zevs og den høie Atene
under mig helt at styrte i grus det velbygde Troja,
skjænker jeg dig den herligste løn næst efter min egen,
enten det væligste spand og en vogn eller ogsaa en trefot,
eller en mø som kan bo i dit hjem og dele dit leie.»
Straks tok Tevkros, den mandige helt, til orde og svarte:
«Atrevs' søn, hvi egger du mig som brænder av iver?
