Denne siden er korrekturlest
smykket med rækker av kjæmper tilfots fra hundrede byer.
Steg hun saa op paa den luende vogn og fattet om lansen,
tung og vældig og sterk. Med den kan hun kue de sterke
rækker av mænd som hun hater, den vældige Alfaders datter.
Hera jog hestene frem med et slag av sin svepe, og hastig
aapnet sig himmelens port som aarstidsgudinderne vogter.
Dem er det givet at vogte den himmelske hal og Olympen,
baade at aapne den stængende sky og at lukke dens forhæng.
Ut gjennem borgporten styrte de raskt de stormsnare hester.
Fandt de da Kronos' søn, der han sat alene og skuet
vidt fra den høieste tind paa den takkede ryg av Olympen.
Der lot den armhvite Hera de travende gangere stanse.
Derefter tok hun til orde og spurte den høie Kronide:
«Alfader Zevs, forarges du ei over Ares' voldsfærd,
nu da han dræpte saa mange og kjække akaiske helter
frækt paa usømmelig vis, til sorg for mig selv; men i stilhet
fryder sig Foibos Apollon og Kypris, som begge har egget
denne ustyrlige daare, som sletingen love vil agte.
Alfader, mon det vil vække din harm, om jeg nu skulde tugte
Ares med sviende slag og jage ham bort ifra kampen?»
Da tok den vældige skysamler Zevs til orde og svarte:
«Vel, saa hids da imot ham den herjende skjoldmø Atene.
Oftest er det jo hun som volder ham grusomme kvaler.»
Saa han talte, og raadet blev fulgt av den straalende Hera.
Svang hun da svepen med kraft, og hestene fløi som en stormvind
midt mellem jorden og himmelens hvælv med de blinkende stjerner.
Likesaa langt som en mand kan naa med sit blik, naar han sitter
høit paa en varde og ser over havdypets mørkeblaa bølger,
likesaa vældige skridt tar gudernes vrinskende hester.
Men da de kom til troernes by og de strømmende elver,
der hvor Simoeis møter Skamandros' brusende vande,
da lot den armhvite Hera de travende gangere stanse,
spændte dem raskt fra vognen og hyllet dem tæt i en taake.
Der lot Simoeis spire det himmelske græs som de æter.
Listet nu begge sig frem saa stilt som frygtsomme duer
stundende efter at verne de kjække danaiske helter.
Men da de begge kom dit hvor de fleste og gjæveste kjæmper
stod i en kreds om den hestetumlende helt Diomedes,
Steg hun saa op paa den luende vogn og fattet om lansen,
tung og vældig og sterk. Med den kan hun kue de sterke
rækker av mænd som hun hater, den vældige Alfaders datter.
Hera jog hestene frem med et slag av sin svepe, og hastig
aapnet sig himmelens port som aarstidsgudinderne vogter.
Dem er det givet at vogte den himmelske hal og Olympen,
baade at aapne den stængende sky og at lukke dens forhæng.
Ut gjennem borgporten styrte de raskt de stormsnare hester.
Fandt de da Kronos' søn, der han sat alene og skuet
vidt fra den høieste tind paa den takkede ryg av Olympen.
Der lot den armhvite Hera de travende gangere stanse.
Derefter tok hun til orde og spurte den høie Kronide:
«Alfader Zevs, forarges du ei over Ares' voldsfærd,
nu da han dræpte saa mange og kjække akaiske helter
frækt paa usømmelig vis, til sorg for mig selv; men i stilhet
fryder sig Foibos Apollon og Kypris, som begge har egget
denne ustyrlige daare, som sletingen love vil agte.
Alfader, mon det vil vække din harm, om jeg nu skulde tugte
Ares med sviende slag og jage ham bort ifra kampen?»
Da tok den vældige skysamler Zevs til orde og svarte:
«Vel, saa hids da imot ham den herjende skjoldmø Atene.
Oftest er det jo hun som volder ham grusomme kvaler.»
Saa han talte, og raadet blev fulgt av den straalende Hera.
Svang hun da svepen med kraft, og hestene fløi som en stormvind
midt mellem jorden og himmelens hvælv med de blinkende stjerner.
Likesaa langt som en mand kan naa med sit blik, naar han sitter
høit paa en varde og ser over havdypets mørkeblaa bølger,
likesaa vældige skridt tar gudernes vrinskende hester.
Men da de kom til troernes by og de strømmende elver,
der hvor Simoeis møter Skamandros' brusende vande,
da lot den armhvite Hera de travende gangere stanse,
spændte dem raskt fra vognen og hyllet dem tæt i en taake.
Der lot Simoeis spire det himmelske græs som de æter.
Listet nu begge sig frem saa stilt som frygtsomme duer
stundende efter at verne de kjække danaiske helter.
Men da de begge kom dit hvor de fleste og gjæveste kjæmper
stod i en kreds om den hestetumlende helt Diomedes,
