Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/476

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Ella Rentheim

(nikker tankefuldt). Hvem véd, om de ikke ringer livet og lykken ind for ham alligevel Gunhild.

Fru Borkman

(farer op; ser hårdt på hende). Livet og lykken, siger du!

Ella Rentheim

For en stakket stund ialfald.

Fru Borkman

Vilde du unde ham livet og lykken, – med hende?

Ella Rentheim

(varmt og inderligt). Ja, af min hele, fulde sjæl vilde jeg det!

Fru Borkman

(koldt). Så må du være rigere på kærlighedskraft, du, end jeg.

Ella Rentheim

(ser langt hen for sig). Det er kanske kærlighedssavnet, som holder den kraft oppe.

Fru Borkman

(fæster øjnene på hende). Hvis så er, – da bli'r nok jeg snart lige så rig som du, Ella. (hun vender sig og går ind i huset.)

Ella Rentheim

(står en stund og ser bekymret på Borkman; så lægger hun hånden varsomt på hans skulder). John, kom så og gå ind, du også.