Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/470

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Erhart

Ja, jeg syntes, det var bedst så. Bedst for begge parter. Alting var jo klappet og klart. Tøjet pakket. Men da der så kom bud efter mig, så –. (vil række hende hænderne.) Farvel da, mor.

Fru Borkman

(afværgende, slår ud imod ham). Rør mig ikke!

Erhart

(spag). Er det dit sidste ord?

Fru Borkman

(hårdt). Ja.

Erhart

(vender sig). Farvel du da, tante Ella.

Ella Rentheim

(trykker hans hænder). Farvel, Erhart! Og lev dit liv, – og bliv så lykkelig, så lykkelig, – som du bare kan!

Erhart

Tak, tante. (bukker for Borkman.) Farvel, far. (hvisker til fru Wilton.) Lad os se at komme afsted, jo før jo heller.

Fru Wilton

(sagte). Ja, lad os det.

Fru Borkman

(med et ondt smil). Fru Wilton, – tror De, at De gør rigtig klogt i at ta' denne unge pigen med?