Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/466

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Wilton

(fast og alvorligt). De må ikke tro andet, fru Borkman, end at jeg har sagt ham det samme. Alle mine livsforhold har jeg lagt frem for ham. Idelig har jeg mindet ham om, at jeg er hele syv år ældre end han –

Erhart

(afbrydende). Å hvad, Fanny, – det vidste jeg jo i forvejen.

Fru Wilton

– men ingenting, – ingenting har frugtet.

Fru Borkman

Så? Ikke det? Hvorfor har De da ikke uden videre afvist ham? Lukket Deres hus for ham? Se, det skulde De ha' gjort i tide!

Fru Wilton

(ser på hende og siger dæmpet). Det kunde jeg simpelt hen ikke, fru Borkman.

Fru Borkman

Hvorfor kunde De ikke?

Fru Wilton

Fordi lykken var for mig også bare i dette eneste ene.

Fru Borkman

(hånligt). Hm, – lykken, lykken –

Fru Wilton

Jeg har aldrig før vidst, hvad lykke var i livet. Og jeg kan da umulig vise lykken fra mig, fordi om den kommer så sent.