Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/460

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Jeg har prøvet på at hjælpe mig igennem med drømme og håb – i alle disse årene. Men sligt noget duer ikke for mig. Og nu vil jeg ud af drømmene.

Erhart

(bukker let). Og hvad vil – hvad vil så far gøre?

Borkman

Oprejse mig selv, vil jeg. Begynde nedenfra igen. Det er bare gennem sin nutid og sin fremtid, at et menneske kan sone fortiden. Gennem arbejde, – gennem ustandseligt arbejde for alt det, som i ungdommen stod for mig som selve livet. Men nu så tusendfold højere end dengang. Erhart, – vil du være med mig og hjælpe mig med dette nye liv?

Fru Borkman

(hæver advarende hånden). Gør det ikke, Erhart!

Ella Rentheim

(varmt). Jo, jo, gør det! Å, hjælp ham, Erhart!

Fru Borkman

Og det råder du til? Du, den ensomme – den døende.

Ella Rentheim

Det får være det samme med mig.

Fru Borkman

Ja, når bare ikke det er mig, som ta'r ham fra dig.

Ella Rentheim

Netop det, Gunhild.