Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

nye, lysende liv, som gærer og venter –. Og du skal nok få se det, du også.

Fru Borkman

(hæver hånden). Drøm aldrig mere om liv! Forhold dig rolig, der du ligger!

Ella Rentheim

(oprørt). Gunhild! Gunhild, – hvor kan du da ville –!

Fru Borkman

(uden at høre på hende). Jeg vil rejse mindesmærket over graven.

Borkman

Skamstøtten, mener du sagtens?

Fru Borkman

(i stigende sindsbevægelse). Å nej, det skal ikke være noget mærke af sten eller metal. Og ingen skal få lov til at ætse nogen hånfuld indskrift ind i det mærke, jeg rejser. Der skal plantes ligesom en klynge af levende hegn, af trær og busker tæt, tæt omkring dit gravliv. Der skal dækkes over alt det dunkle, som engang var. Skjules i glemsel for menneskenes øjne John Gabriel Borkman!

Borkman

(hæst og skærende). Og det kærlighedsværk vil du øve?

Fru Borkman

Ikke ved egne kræfter. Det tør jeg ikke tænke på. Men jeg har opdraget en hjælper til at sætte sit liv ind på dette ene. Han skal leve livet i renhed