Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/451

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Borkman

Nej, det er sandt. Du kender ham ikke engang.

Borkman

(hårdt). Det har du, – du, hans mor, sørget for.

Fru Borkman

(ser på ham; med højhed i udtrykket). Å, du véd ikke, hvad jeg har sørget for!

Borkman

Du?

Fru Borkman

Ja, just jeg. Jeg alene.

Borkman

Så sig det da.

Fru Borkman

Dit eftermæle har jeg sørget for.

Borkman

(med en kort, tør latter). Mit eftermæle? Se, se! Det klinger jo næsten, som om jeg alt var død.

Fru Borkman

(med eftertryk). Det er du også.

Borkman

(langsomt). Ja, du har kanske ret i det. (opfarende.) Men nej, nej! Ikke endnu! Jeg har været så nær, så nær ved det. Men nu er jeg vågnet. Frisknet til igen. Der ligger endnu liv foran mig. Jeg kan se dette