Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/440

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Fru Borkman

(et skridt indenfor). Jeg ta'r mig lov til det.

Borkman

(imod hende). Hvad er det, du vil mig?

Fru Borkman

Jeg vil kæmpe og stride for dig. Værge dig imod de onde magter.

Ella Rentheim

De værste magter er i dig selv, Gunhild!

Fru Borkman

(hårdt). Lad så være med det. (truende, med oprakt arm.) Men det siger jeg, – sin fars navn skal han bære! Og bære det højt frem til ære igen! Og jeg alene vil være hans mor! Jeg alene! Mit skal min søns hjerte være. Mit og ingen andens. (hun går ud gennem tapetdøren og lukker efter sig.)

Ella Rentheim

(rystet og oprevet). Borkman, – Erhart kommer til at gå til grunde i dette uvejr. Det må komme til en forståelse mellem dig og Gunhild. Vi må straks ned til hende.

Borkman

(ser på hende). Vi? Jeg også, mener du?

Ella Rentheim

Både du og jeg.