mig – indtil videre da. Se, alt det er du skyld i, Ella!
- Ella Rentheim
Se, se, Borkman, – når det kommer til stykket, så er det kanske mig, som står i skyld og gæld til dig.
- Borkman
Som man ta'r det. Jeg véd godt alt det, jeg har at takke dig for. Du lod gården her, hele eiendommen, tilslå dig ved auktionen. Stilled huset fuldt til rådighed for mig og for – for din søster. Du tog Erhart til dig, – og sørged for ham i alle måder –
- Ella Rentheim
– så længe jeg fik lov til det –
- Borkman
– fik lov af din søster, ja. Jeg har aldrig blandet mig ind i disse huslige spørgsmål. – Som jeg vilde sagt, – jeg véd, hvad du har ofret for mig og for din søster. Men du kunde også gøre det, Ella. Og du skal vel huske på, at der var mig, som satte dig i stand til at kunne det.
- Ella Rentheim
(oprørt). Der fejler du storlig, Borkman! Det var mit inderste, varmeste sind og hjerte for Erhart, – og for dig også, – det var det, som drev mig!
- Borkman
(afbrydende). Kære, lad os ikke komme ind på følelser og sligt noget. Jeg mener naturligvis, at når du handled,
