Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/420

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Ella Rentheim

(bittert). Ja jeg véd jo nok, at der stod en anden parat til at ta' imod mig –

Borkman

Men ham viste du væk –

Ella Rentheim

Ja, jeg gjorde det.

Borkman

Gang på gang viste du ham væk. År efter år –

Ella Rentheim

(hånligt). – år efter år viste jeg lykken fra mig, mener du vel?

Borkman

Du kunde så godt ble't lykkelig med ham også. Og da havde jeg været frelst.

Ella Rentheim

Du? –

Borkman

Ja, da havde du frelst mig, Ella.

Ella Rentheim

Hvorledes mener du det?

Borkman

Han trode, det var mig, som stod bagved dine afvisninger, – dine evige afslag. Og så tog han hævn. For det kunde han så let, – han, som havde alle mine uforbeholdne, tillidsfulde breve i sit værge. Dem gjorde han brug af, – og så var det ude med