Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/404

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Foldal

(med et suk). Bare de vilde komme rigtig snart.

Borkman

(urolig). Ja du, tiden går; årene går; livet, – uh nej – det tør jeg ikke tænke på! (ser på ham.) Véd du, hvorledes jeg undertiden føler mig?

Foldal

Nå?

Borkman

Jeg føler mig som en Napoleon, der blev skudt til krøbling i sit første feltslag.

Foldal

(lægger hånden på mappen). Den fornemmelse kender jeg også.

Borkman

Å ja, det er nu sådan i det mindre, det.

Foldal

(stilfærdig). Min lille digterverden har stor værdi for mig, John Gabriel.

Borkman

(hæftig). Ja, men jeg, som kunde ha' skabt millioner! Alle bergværkerne, som jeg vilde lagt under mig! Nye gruber i det uendelige! Vandfaldene! Stenbruddene! Handelsveje og skibsforbindelser hele den vide verden udover. Alt, alt skulde jeg alene ha' fåt istand!