Side:Ibsen Samlede Værker IX.djvu/356

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Men når du sådan på egen hånd tog dig til at opdrage Erhart for mig –? Hvad var så din hensigt med det?

Ella Rentheim

(ser på hende). Min hensigt –?

Fru Borkman

Ja, en hensigt måtte du da vel ha'. Hvad vilde du gøre ham til? Gøre ud af ham, mener jeg?

Ella Rentheim

(langsomt). Jeg vilde lette vejen for Erhart til at bli' et lykkeligt menneske her i verden.

Fru Borkman

(blæser). Pyh, – folk i vore kår har nok andet at gøre, end at tænke på lykke.

Ella Rentheim

Hvad da, – mener du?

Fru Borkman

(ser stort, alvorligt på hende). Erhart får først og fremst se til, at han kan komme til at lyse så højt og så vidt udover, at ikke noget menneske i landet længer skimter den skyggen, som hans far har kastet over mig – og over min søn.

Ella Rentheim

(forskende). Sig mig, Gunhild, – er det det krav, som Erhart selv stiller til sit liv –?